Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Betere is a pore man, that goith in his simplenesse, than a riche man bitynge hise lippis, and vnwijs.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Where is not kunnyng of the soule, is not good; and he that is hasti, in feet hirtith.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
The foli of a man disseyueth hise steppis; and he brenneth in his soule ayens God.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Richessis encreessen ful many freendis; forsothe also thei ben departid fro a pore man, whiche he hadde.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
A fals witnesse schal not be vnpunyschid; and he that spekith leesingis, schal not ascape.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Many men onouren the persoone of a myyti man; and ben frendis of hym that deelith yiftis.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
The britheren of a pore man haten hym; ferthermore and the freendis yeden awei fer fro hym. He that sueth wordis oonli, schal haue no thing;
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
but he that holdith stabli the mynde, loueth his soule, and the kepere of prudence schal fynde goodis.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
A fals witnesse schal not be vnpunyschid; and he that spekith leesyngis, schal perische.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Delices bicomen not a fool; nether `it bicometh a seruaunt to be lord of princes.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
The teching of a man is knowun bi pacience; and his glorie is to passe ouere wickid thingis.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
As the gnasting of a lioun, so and the ire of the king; and as deewe on eerbe, so and the gladnesse of the kyng.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
The sorewe of the fadir is a fonned sone; and roofes droppynge contynueli is a womman ful of chiding.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Housis and richessis ben youun of fadir and modir; but a prudent wijf is youun propirli of the Lord.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Slouth bringith in sleep; and a negligent soule schal haue hungur.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
He that kepith the comaundement of God, kepith his soule; but he that chargith not his weie, schal be slayn.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
He that hath mercy on a pore man, leeneth to the Lord; and he schal yelde his while to hym.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Teche thi sone, and dispeire thou not; but sette thou not thi soule to the sleyng of hym.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Forsothe he that is vnpacient, schal suffre harm; and whanne he hath rauyschid, he schal leie to anothir thing.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Here thou counsel, and take thou doctryn; that thou be wijs in thi laste thingis.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Many thouytis ben in the herte of a man; but the wille of the Lord schal dwelle.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
A nedi man is merciful; and betere is a pore iust man, than a man liere.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
The drede of the Lord ledith to lijf `of blis; and he `that dredith God schal dwelle in plentee, with outen visityng `of the worste.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
A slow man hidith his hond vndur the armpit; and putteth it not to his mouth.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Whanne a man ful of pestilence is betun, a fool schal be wisere. If thou blamist a wijs man, he schal vndurstonde techyng.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
He that turmentith the fadir, and fleeth fro the modir, schal be ful of yuel fame, and schal be cursid.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Sone, ceesse thou not to here techyng; and knowe thou the wordis of kunnyng.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
A wickid witnesse scorneth doom; and the mouth of vnpitouse men deuourith wickidnesse.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Domes ben maad redi to scorneris; and hameris smytynge ben maad redi to the bodies of foolis.
