< Ordsprogene 19 >

1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Better [is] the poor walking in his integrity, Than the perverse [in] his lips—who [is] a fool.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Also, without knowledge the soul [is] not good, And the hasty in feet is sinning.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
The folly of man perverts his way, And his heart is angry against YHWH.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Wealth adds many friends, And the poor is separated from his neighbor.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
A false witness is not acquitted, Whoever breathes out lies is not delivered.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Many beg the face of the noble, And all have made friendship to a man of gifts.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
All the brothers of the poor have hated him, Surely his friends have also been far from him, He is pursuing words—they are not!
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Whoever is getting heart is loving his soul, He is keeping understanding to find good.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
A false witness is not acquitted, And whoever breathes out lies perishes.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Luxury is not fitting for a fool, Much less for a servant to rule among princes.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
The wisdom of a man has deferred his anger, And his glory [is] to pass over transgression.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
The wrath of a king [is] a growl as of a young lion, And his goodwill as dew on the herb.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
A foolish son [is] a calamity to his father, And the contentions of a wife [are] a continual dropping.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
House and wealth [are] the inheritance of fathers, And an understanding wife [is] from YHWH.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Sloth causes deep sleep to fall, And an indolent soul hungers.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Whoever is keeping the command is keeping his soul, Whoever is despising His ways dies.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Whoever is lending [to] YHWH is favoring the poor, And He repays his deed to him.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Discipline your son, for there is hope, And do not lift up your soul to put him to death.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
A man of great wrath is bearing punishment, For if you deliver, yet again you add.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Hear counsel and receive instruction, So that you are wise in your latter end.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
The purposes in a man’s heart [are] many, And the counsel of YHWH—it stands.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
The desirableness of a man [is] his kindness, And the poor [is] better than a liar.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
The fear of YHWH [is] to life, And he remains satisfied—he is not charged with evil.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
The slothful has hidden his hand in a dish, Even to his mouth he does not bring it back.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Strike a scorner, and the simple acts prudently, And give reproof to the intelligent, He understands knowledge.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Whoever is spoiling a father causes a mother to flee, A son causing shame, and bringing confusion.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Cease, my son, to hear instruction—To err from sayings of knowledge.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
A worthless witness scorns judgment, And the mouth of the wicked swallows iniquity.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Judgments have been prepared for scorners, And stripes for the back of fools!

< Ordsprogene 19 >