Ordsprogene 18
1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
Einstødingen søkjer det han sjølv er huga på, mot alle kloke råder glefser han.
2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
Dåren bryr seg ikkje um å vera vitug, men vil berre visa kva som bur i honom.
3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
Kjem ein ugudleg, so kjem og vanvyrdnad, og med skam fylgjer spott.
4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Ordi i ein manns munn er djupe vatn, fløymande bekkjer, visdoms kjelda.
5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
D’er’kje godt når ein gjev den gudlause medhald og rengjer rettferdig manns rett.
6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
Dåre-lippor kjem uppi trætta, og munnen hans ropar etter slag.
7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
Dåre-munn er til ulukka for han sjølv, og lipporne er ei snara for hans sjæl.
8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
Baktalar-ord er som lostemat, dei glid so godt ned i livet.
9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
Den som er lat i arbeidet sitt, han er og bror til øydaren.
10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Herrens namn er eit tårn so sterkt, der flyg den rettferdige inn og vert berga.
11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
Rikmanns eiga er hans faste by, som høge muren i hans eigne tankar.
12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
Fyre fall er mannsens hjarta stolt, men fyre æra gjeng audmykt.
13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
Um nokon svarar fyrr han høyrer, vert det til narreskap og til skam for honom.
14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
Manns mod ber uppe i sjukdom, men brote mod, kven kann bera det?
15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
Vitug manns hjarta kjøper kunnskap, og øyra åt vismenner søkjer kunnskap.
16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
Gåva opnar mannen veg og fører han fram til storfolk.
17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Den som fyrst legg fram si sak, fær rett, men so kjem motparten og granskar honom.
18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
Lutkasting endar trettor og skil millom megtige menner.
19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
Hev ein bror lide urett, er han verre å vinna enn ein festningsby, og trættor er som stengsa for eit slott.
20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
Mannen fær magen sin mett av frukti or munnen sin, av grøda frå lipporne vert han mett.
21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
Tunga hev daude og liv i sitt vald, dei som elskar henne, skal eta hennar frukt.
22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
Den som hev funne ei kona, hev funne lukka og hev fenge ei nådegåva av Herren.
23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
Den fatige bed og barmar seg, men den rike svarar med harde ord.
24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
Ein mann med mange vener gjeng det ille, men ven kann vera trugnare enn nokon bror.
