Ordsprogene 18
1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
Occasiones quaerit qui vult recedere ab amico: omni tempore erit exprobrabilis.
2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
Non recipit stultus verba prudentiae: nisi ea dixeris quae versantur in corde eius.
3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
Impius, cum in profundum venerit peccatorum, contemnit: sed sequitur eum ignominia et opprobrium.
4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Aqua profunda verba ex ore viri: et torrens redundans fons sapientiae.
5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
Accipere personam impii in iudicio non est bonum, ut declines a veritate iudicii.
6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
Labia stulti miscent se rixis: et os eius iurgia provocat.
7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
Os stulti contritio eius: et labia ipsius, ruina animae eius.
8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
Verba bilinguis, quasi simplicia: et ipsa perveniunt usque ad interiora ventris. Pigrum deiicit timor: animae autem effeminatorum esurient.
9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
Qui mollis et dissolutus est in opere suo, frater est sua opera dissipantis.
10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Turris fortissima, nomen Domini: ad ipsam currit iustus, et exaltabitur.
11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
Substantia divitis urbs roboris eius, et quasi murus validus circumdans eum.
12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
Antequam conteratur, exaltatur cor hominis: et antequam glorificetur, humiliatur.
13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
Qui prius respondet quam audiat, stultum se esse demonstrat, et confusione dignum.
14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
Spiritus viri sustentat imbecillitatem suam: spiritum vero ad irascendum facilem quis poterit sustinere?
15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
Cor prudens possidebit scientiam: et auris sapientium quaerit doctrinam.
16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
Donum hominis dilatat viam eius, et ante principes spatium ei facit.
17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Iustus, prior est accusator sui: venit amicus eius, et investigabit eum.
18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
Contradictiones comprimit sors, et inter potentes quoque diiudicat.
19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
Frater, qui adiuvatur a fratre, quasi civitas firma: et iudicia quasi vectes urbium.
20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
De fructu oris viri replebitur venter eius: et genimina labiorum ipsius saturabunt eum.
21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
Mors, et vita in manu linguae: qui diligunt eam, comedent fructus eius.
22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
Qui invenit mulierem bonam, invenit bonum: et hauriet iucunditatem a Domino. Qui expellit mulierem bonam, expellit bonum: qui autem tenet adulteram, stultus est et insipiens.
23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
Cum obsecrationibus loquitur pauper: et dives effabitur rigide.
24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
Vir amicabilis ad societatem, magis amicus erit, quam frater.
