Ordsprogene 18

1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.

10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.

19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.

24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.