< Ordsprogene 18 >

1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
L’Homme qui s’isole ne fait que suivre ses caprices: il s’insurge contre tout ce qui est raisonnable.
2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
Le fou ne veut pas de la raison: il ne demande qu’à mettre à nu son cœur.
3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
Le méchant entraîne le mépris à sa suite; la honte accompagne le manque de dignité.
4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Ce sont des eaux profondes que les paroles d’une bouche humaine, un torrent jaillissant, une source de sagesse.
5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
Prendre parti pour le méchant, évincer le juste de ses droits, est bien mal agir.
6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
Les lèvres du sot entraînent des disputes, et sa bouche appelle les coups.
7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
La bouche du sot cause sa ruine, et ses lèvres sont un piège pour sa personne.
8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
Les paroles d’un boutefeu sont comme des coups qui retentissent au plus profond des entrailles.
9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
Apporter de la négligence dans son travail suffit pour être l’émule d’un artisan de ruines.
10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Le nom du Seigneur est une tour fortifiée: le juste s’y réfugie et est hors d’atteinte.
11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
La fortune est une place forte pour le riche, un rempart tutélaire, à ce qu’il s’imagine.
12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
Lorsque s’enfle le cœur de l’homme, sa ruine est proche; l’honneur suit de près l’humilité.
13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
Répondre avant d’avoir entendu, c’est une folie et une cause de confusion.
14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
Un esprit viril sait supporter la maladie; mais un esprit abattu, qui le soutiendra?
15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
Le cœur bien inspiré acquiert la science; l’oreille des sages est avide de savoir.
16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
Les cadeaux ouvrent un facile accès à l’homme et le font arriver jusqu’aux grands.
17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Qui parle le premier dans un procès a raison; vienne la partie adverse, on approfondit la cause.
18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
Le sort met fin aux disputes et tranche le débat entre les puissants.
19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
Un frère infidèle est pire qu’une ville forte, les disputes, que les verrous d’un château-fort.
20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
De l’usage de la parole dépend la nourriture de l’homme; il s’alimente du produit de ses lèvres.
21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
La mort et la vie sont au pouvoir de la langue; ceux qui aiment l’exercer en goûtent les fruits.
22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
Qui a trouvé une femme distinguée a trouvé le bonheur et a obtenu une faveur de l’Eternel.
23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
Le pauvre parle en suppliant, le riche répond avec dureté.
24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
Avoir beaucoup d’amis nuit; mais tel ami est plus attaché qu’un frère.

< Ordsprogene 18 >