< Ordsprogene 18 >
1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.