Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Boljši je suh košček in z njim spokojnost, kakor hiša polna klavnih daritev s prepirom.

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Moder služabnik bo imel vladarstvo nad sinom, ki povzroča sramoto in bo imel delež dediščine med brati.

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Talilni lonec je za srebro in talilna peč za zlato, toda Gospod preizkuša srca.

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Zloben storilec daje prednost nepravim ustnicam in lažnivec pazljivo prisluhne nespodobnemu jeziku.

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Kdorkoli zasmehuje ubogega, graja njegovega Stvarnika in kdor je ob katastrofah vesel, ne bo nekaznovan.

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

Otrok otroci so krona starcem in slava otrok so njihovi očetje.

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Odličen govor se ne spodobi bedaku, veliko manj lažnive ustnice princu.

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Darilo je kakor dragocen kamen v očeh tistega, ki ga ima, kamor ga obrača, to uspeva.

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Kdor taji prestopek, išče ljubezni, toda kdor ponavlja zadevo, ločuje prave prijatelje.

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Opomin bolj prodira v modrega kakor sto udarcev z bičem v bedaka.

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Hudoben človek išče samo upor, zato bo zoper njega poslan krut poslanec.

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Naj medvedka, oropana svojih mladičev, sreča človeka, raje kakor bedak v svoji neumnosti.

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Kdorkoli nagrajuje zlo za dobro, se zlo ne bo ločilo od njegove hiše.

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Začetek prepira je kakor kadar nekdo izpušča vodo, zato prenehaj s sporom, preden se vmešaš vanj.

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Kdor opravičuje zlobnega in kdor obsoja pravičnega, celo oba sta Gospodu ogabnost.

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Zakaj je denarna vsota v bedakovi roki, da pridobi modrost, glede na to, da on nima srca za to?

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

Prijatelj ljubi ob vseh časih in brat je rojen za stisko.

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Človek brez razumevanja udarja v roke in postaja pôrok v prisotnosti svojega prijatelja.

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Kdor ljubi prestopek, ta ljubi prepir in kdor povišuje svoja velika vrata, išče uničenje.

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Kdor ima kljubovalno srce, ne najde dobrega in kdor ima sprevržen jezik, pada v vragolijo.

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Kdor zaplodi bedaka, to počne v svojo bridkost in oče bedaka nima radosti.

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Veselo srce dela dobro, podobno kot zdravilo, toda zlomljen duh suši kosti.

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Zloben človek iz naročja izvleče darilo, da izkrivlja poti sodbe.

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Modrost je pred tistim, ki ima razumevanje, toda oči bedaka so na koncih zemlje.

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Nespameten sin je žalost svojemu očetu in grenkoba njej, ki ga je rodila.

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Tudi kaznovati pravičnega ni dobro niti udariti prince zaradi nepristranskosti.

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Kdor ima spoznanje, prizanaša svojim besedam in razumevajoč človek je iz odličnega duha.

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Celo bedak, ko molči, velja kot moder in kdor zapira svoje ustnice, je cenjen kot razumevajoč človek.