Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Bedre et stykke tørt brød med ro og fred enn et hus fullt av slakt med trette.

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

En klok tjener får råde over en dårlig sønn, og iblandt brødrene får han del i arven.

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Der er digel for sølv og ovn for gull; men den som prøver hjertene, er Herren.

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Den onde akter på ondskaps lebe; løgneren lytter til ødeleggelses tunge.

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Den som spotter den fattige, håner hans skaper; den som gleder sig over ulykke, skal ikke bli ustraffet.

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

De gamles krone er barnebarn, og barns pryd er deres fedre.

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Det sømmer sig ikke for dåren å tale store ord, enn mindre for den høibårne å tale løgn.

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Gave er en edelsten i dens øine som får den; hvor den kommer, gjør den lykke.

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Den som dekker over overtredelse, søker kjærlighet; men den som ripper op en sak, skiller venn fra venn.

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Skjenn virker bedre på den forstandige enn hundre slag på dåren.

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

En ond manns hu står bare til gjenstridighet, og en ubarmhjertig engel sendes imot ham.

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Bedre for en mann å møte en bjørn som ungene er tatt fra, enn en dåre i hans dårskap.

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Den som gjengjelder godt med ondt, fra hans hus skal ulykken ikke vike.

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Å begynne trette er som å åpne for vann; la da tretten fare, før den blir for voldsom!

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Den som frikjenner en ugudelig, og den som domfeller en rettferdig, de er begge to en vederstyggelighet for Herren.

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Hvad hjelper penger i dårens hånd til å kjøpe visdom, siden han er uten forstand?

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

En venn elsker alltid, og en bror fødes til hjelp i nød.

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Et menneske som ikke har forstand, gir håndslag og går i borgen hos sin næste.

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Den som elsker trette, elsker synd; den som gjør sin dør høi, søker sin egen undergang.

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Den som er falsk i hjertet, finner intet godt, og den som er vrang i sin tale, faller i ulykke.

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Den som har en narr til sønn, får sorg av ham; en dåres far har ingen glede.

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Et glad hjerte gir god lægedom, men et nedslått mot tar margen fra benene.

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Den ugudelige tar gaver ut av barmen for å bøie rettens gang.

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Den forstandige har visdommen for øie, men dårens øine er ved jordens ende.

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

En uforstandig sønn er en gremmelse for sin far og en bitter sorg for henne som fødte ham.

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Å straffe også den rettferdige er ikke godt; å slå edle menn er tvert imot all rett.

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Den som er sparsom med sine ord, er klok, og den koldsindige er en forstandig mann.

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Også dåren aktes for klok når han tier, for vis når han holder sine leber lukket.