Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Hàmake ty pilipito’e maike am-pianjiñañe, ta ty anjomba lifo-takataka mitraoke falaiñañe.

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Ty ondevo mitoloñ’ an-kahiti’e ty hifehe ty anake mahasalatse, ie hifanjara lova aman-droahalahy.

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Tranaheñe an-tsinihara ty volafoty naho an-daforo ty volamena, vaho Iehovà ro mpitsòk’ arofo.

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Mañaon-tsoñin-tsereheñe ty lo-tsereke, tsatsihe’ i remborake ty lela manivetive.

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Mañìnje i Andrianamboatse aze t’ie mañinje o rarakeo; tsy ho po-lafa ty mitohàke ami’ty hankàñe.

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

Sabakan-engen-droanjia o afe’eo, vaho enge’ o anakeo o rae’eo.

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Tsy mañeva i dagola ty enta-soa-fehe; lombolombo izay ty soñy vìlañe an-droandriañe.

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Vatosoa am-pihainom-pahazo aze ty falalàñe, mampitombo mb’atia mb’aroa.

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Mpipay hatea ty mpanaroñe fiolàñe, fe mampiria rañetse te mamereñ’ indroe.

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Laleke ty itrofaha’ ty endake ami’ty mahihitse, ta ty lafa zato ami’ty dagola.

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Mipay fiodiañe avao ty mpiola, aa le hañitrifañe irake masiake.

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Hàmake hifanampe ami’ty lambon’ala nalàeñ-anake, te ami’ty dagola aman-kagegea’e.

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Tsy ho po-hekoheko ty akiba’ ty mamereñe raty ami’ty soa.

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Hoe mampipororoake rano ty fifotoram-pifandierañe, aa le apoho i lietsey tsy hiforehetse ho aly.

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Songa tiva am’ Iehovà ty mañatò ty lo-tsereke naho ty mamàtse ty vantañe.

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Aia ty dagola te hinday drala an-taña’e hikaloa’e hihitse kanao tsy an-tro’e ao ty hilala.

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

Mikoko nainai’e ty rañetse, fe nasamake ho an-tsam-poheke ty rahalahy.

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Miroe-rano ty manò-taña hiantofa’e ty songon-drañetse.

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Mpitea fiolàñe ty mpikoko lietse, vaho mikai-rotsake ty mandranjy lalambey abo.

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Tsy mahatrea hasoa ty mengok’ an-troke; vaho mihotrak’ an-kaloviloviañe ao ty aman-dela mamañahy.

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Ho aman’anahelo ty misamake ty minè; vaho tsy aman-kaehake ty rae’ i gegey.

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Aoly soa ty arofo mifale, fe mahamain-taolañe ty hafola-po.

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Mandrambe vokañe boak’am-pisafoa ty lahiaga, hampikelokeloke ty lalam-bantañe.

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Añatrefa’ ty mahatsikarake ty hihitse, fe mihilohilo mb’añ’olo-tane añe ty maso’ i dagola.

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Mañembetse an-drae ty hagegean’ana-dahy, vaho hafairañe amy nitoly azey.

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Tsy mahasoa te liloveñe ty malio-tahiñe, naho ty andafañe roandriañe ty amy havañona’ey.

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Malea fisaontsy ty mahilala, mahalie-troke t’indaty maharendreke.

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Ndra i seretsey ro atao mahihitse naho mahafianjiñe, mbore atao hendre t’ie mahatan-tsoñy.