< Ordsprogene 17 >

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Better is a dry morsel with joy, than a house full of victims with strife.
2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
A wise servant shall rule over foolish sons, and shall divide the inheritance among the brethren.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
As silver is tried by fire, and gold in the furnace: so the Lord trieth the hearts.
4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
The evil man obeyeth an unjust tongue: and the deceitful hearkeneth to lying lips.
5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
He that despiseth the poor, reproacheth his Maker; and he that rejoiceth at another man’s ruin, shall not be unpunished.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Children’s children are the crown of old men: and the glory of children are their fathers.
7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Eloquent words do not become a fool, nor lying lips a prince.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
The expectation of him that expecteth, is a most acceptable jewel: whithersoever he turneth himself, he understandeth wisely.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
He that concealeth a transgression. seeketh friendships: he that repeateth it again, separateth friends.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
A reproof availeth more with a wise man, than a hundred stripes with a fool.
11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
An evil man always seeketh quarrels: but a cruel angel shall be sent against him.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
It is better to meet a bear robbed of her whelps, than a fool trusting in his own folly.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
He that rendereth evil for good, evil shall not depart from his house.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
The beginning of quarrels is as when one letteth out water: before he suffereth reproach he forsaketh judgment.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
He that justifieth the wicked, and he that condemneth the just, both are abominable before God.
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
What doth it avail a fool to have riches, seeing he cannot buy wisdom? He that maketh his house high, seeketh a downfall: and he that refuseth to learn, shall fall into evils.
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
He that is a friend loveth at all times: and a brother is proved in distress.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
A foolish man will clap hands, when he is surety for his friend.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
He that studieth discords, loveth quarrels: and he that exalteth his door, seeketh ruin.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
He that is of a perverse heart, shall not find good: and he that perverteth his tongue, shall fall into evil.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
A fool is born to his own disgrace: and even his father shall not rejoice in a fool.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
A joyful mind maketh age flourishing: a sorrowful spirit drieth up the bones.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
The wicked man taketh gifts out of the bosom, that he may pervert the paths of judgment.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
Wisdom shineth in the face of the wise: the eyes of fools are in the ends of the earth.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
A foolish son is the anger of the father: and the sorrow of the mother that bore him.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
It is no good thing to do hurt to the just: nor to strike the prince, who judgeth right.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
He that setteth bounds to his words. is knowing and wise: and the man of understanding is of a precious spirit.
28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Even a fool, if he will hold his peace shall be counted wise: and if he close his lips, a man of understanding.

< Ordsprogene 17 >