Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Kâyue kâoun laihoi im dawk yikkawi e pawitonae bu hlakvah karoumcalah lahoi bukaro kam touh ca e ahawihnawn.
2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
A lungkaang e san ni yeirai ka phawt e capa hah a uk teh, hmaunawnghanaw hoi cungtalah râw a coe han.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Ngun sôlêi nahanelah manang, sui sôlêi nahanelah takhuenhmai, hatei BAWIPA ni lungthin a tanouk.
4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Thoenae kasaknaw ni teh laithoe dueng a thai ngai awh teh, laithoe kadeinaw ni hai laithoe lawk a thai ngai awh.
5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Tamimathoe ka dudam e ni kasakkung a dudam teh, ayânaw runae a kâhmo navah a lungkahawi e tami hai hlout mahoeh.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Mincanaw teh matawngnaw e bawilukhung doeh, camonaw bawilennae teh a napanaw doeh.
7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Lawkkanem hoi tamipathu kamcu hoeh, laithoe deinae pahni teh bawi hoi hoe kamcu hoeh.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Tadawnghno teh ka dâw e tami koe talung phukaawm hoi a kâvan, a kangvawi tangkuem koe hawinae a hmu.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Lawkeknae ka ramuk pouh e ni lungpatawnae a tawng, hatei boutbout ka dei pouh e tami ni teh huiko a kapek.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
Tamipathu avai cum touh hem e hlak tamilungkaang vai touh yue e aphuohnawn.
11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
Tamikahawihoeh ni kâtaran nahane dueng doeh a tawng, hatdawkvah patoune kathout hoi a kâhmo han.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
Tamipathu a pathu lahun nah kâhmo e hlak teh, a ca kahmat e tavom hoi kâhmo pawiteh bet ahawihnawn.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Hawinae hah thoenae hoi ka pathung e tami teh hnokathout ni a imthung tâcawt takhai mahoeh.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Kâyuenae teh tuiim dawk hoi tui ka yu e patetlah ao, hatdawkvah kâyue hoehnahlan kâounnae hah roun lawih.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Tamikayon a yon ka ngaithoum e tami hoi, tamikalan yon kapen e tami hah BAWIPA ni a panuet
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
Tamipathu ni lungangnae a ngai hoeh dawkvah, lungangnae ran nahane hnopai hah bangkongmaw ahni kut dawk poe han vaw.
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
Hui ni teh nâtuek hai lung na pataw teh, hmaunawngha teh runae kâhmo tueng nahanelah doeh a khe.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
Thaipanueknae ka tawn hoeh e niteh kuttabei kâtambei hoi a hui hmalah lawk a kam.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
Lawkeknae ka ngai e ni teh kâyuenae hai a ngai, a longkha ka rasangsak e ni rawknae hah a tawng.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
Dumyennae lungthin ka tawn e ni hnokahawi hmawt mahoeh, laithoe ka dei e tami teh runae hoi a kâhmo han.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
Tamipathu ka khe e tami teh amahoima a lungmathoe sak, ka pathu e capa ka tawn e tami teh konawmnae tawn hoeh.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
Lungthin konawm e heh kahawipoung e tâsi hoi a kâvan teh, lungthin reknae ni hru a ke sak.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Tamikathout ni lannae lamthung phen hanelah a hnukkhu lahoi hno ouk a lawp.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
Lungangnae teh thaipanueknae katawnkung hmalah ao teh, tamipathu e mit ni teh talai pout totouh ouk a khet.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Capa pathu e teh na pa lung kamathoutsakkung lah ao teh, kakhekung manu hanelah hai ka khat poung e lah ao.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
Tamikalan rek hanelah awm hoeh, ka talue e hai a hawi nahlangva hem hanelah awm hoeh.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Panuenae ka tawn e ni lawk a kâsum teh, thaipanueknae ka tawn e teh roumnae muitha ka tawn e doeh.
28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Tamipathu hai duem awm pawiteh, tamilungkaang patetlah pouk e lah ao, a pahnicakuep pawiteh thaipanueknae ka tawn patetlah pouk e lah ao.
