Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Insunga kiboina pum'a golvah bolsang in, an-keoseh kineh a lungmonga um aphajoi.
2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
Soh chingtah chu apupa chapa ahin, chule adihlouva chonpa chunga jong vaihom in apang jin, hiche sohpa chu apupa nei le gou aboncha achapate toh sopi khat banga kihom ding ahi.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Thil solna bel chu dangka solna kimang ahin, mei-khuh sung hi sana solna ahi. Hinlah Yahweh Pakai hi lungput aboncha patepna ahi.
4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Miphalou in akamsunga thilphalou seipa thusei bou angai nom in, chule mijou in jong jou le nal thoa leigui kilehpel chu angai nom in ahi.
5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Vaicha noisea tot chaveipa chun asempa Elohim Pathen ataitom ahin, mi vangset pat'a kipah chun gimbolna ato tei ding ahi.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Tehse ho ding in atute hi alallukhuh-u ahin, chapate loupina hi apateu ahi.
7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
Mingol ho din thu ngaitah'a kisei hi pannabei ahin, milen milal te ang sunga jou le nal'a thu kisei jong pannabei ahibouve.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Aguh'a thilpeh kiti hi apepa din vangbohna tobang ahin, hijeh chun achena jousea khang ding ahi.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Koi hileh suhkhelna ngaidam thei chun, ngailutna angaichat jing ahin, hinlah miphul phul pan vang gol le pai akikhenpi jin ahi.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
Mingol jakhat vei akichup sang in, thil hetthemna neipa ding in akihilna jeng jong asanji ahei.
11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
Engsetna nei mi chun doumah jeng ahol le jin, amatoh kitoh ding in sottol engse ahung lo jitai.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
Mikhat in mingol khat angol pet'a akimaitopi sang in, vompi nou akilo-doh nungsanga api kimaitopi aphajoi.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Mihem in thilpha khat thilsea alethuh teng, a-insunga thilse cheng jing ding ahi.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Kitoma ahung um teng twiput tobang in ahung pot jin, ajeh chu kitomona aso masanga kikhen tel aphajoi.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Athemmo lha kanga athem-jo mo chansahna hileh, Yahweh Pakai dinga anitah lhonna dei um lou ahi.
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
Lungthimbei mingol in chihna kichohna ding sum akhol ngei poi.
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
Golngai chun phat tin in mi alungset in, sopi kiti hi hahsat petna kithokhom dinga hung peng ahibouve.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
Lungthim neilou mihem chu bat-san apang jin, hitichun aheng akom hoa batsah nan apang bep e.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
Suhkhel ding ging lou mihem chun kinah baotam adei ahin, ain kotpi paopia kiletsah pan manthahna jeng agon ahibouve.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
Mihem lungput dihlou kiti chu akhang thei pon, jou le nal seija pang kamsung jong vangsetna'a lhalut teiji ahi.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
Chapa ngol hi ahingpa dinga gimna bep ahin, hiche mingolpa hing chu akipah thei poi.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
Lung kipana hi damna pipen ahin, lamvaija um chu gu le chang dinga doulal um ahi.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Thu adih a tan sang in, miphalou hon sum-guh ane jiuvin, thudih chu achekhel sah jitauve.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
Thil jouse hetthemna nei mi chun chihna lam jeng aven, ajon in, hinlah mingol chun leiset kol mang avelen ahi.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Chapa in apa lunggimna asodoh peh in, anu dinga gimna tah ahi.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
Mikitah ahilou lam'a leosah kiti apha pon, vaihom milen milal jep ding jong thildih ahipoi.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Thu kisei ngaija chu hetna anei jin, chule lungneng tah'a thusei mi chun hetkhenna anei ahi.
28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Mingol jeng jong thipbeh cha aum teng, miching bang in akigel jin, hitobang michun akam akeh lou teng, miching tah bang in akigel-ji bouve.
