Ordsprogene 16

1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.