< Ordsprogene 16 >

1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Akoma mu nhyehyɛeɛ yɛ onipa dea, na tɛkrɛma mmuaeɛ firi Awurade.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Ɛyɛ onipa sɛ nʼakwan nyinaa yɛ kronn nanso Awurade na ɔpɛɛpɛɛ adwene mu.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Fa deɛ woyɛ nyinaa hyɛ Awurade nsam, na wo nhyehyɛeɛ bɛsi yie.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Awurade yɛ biribiara ma nʼankasa botaeɛ, mpo, ɔhwɛ omumuyɛfoɔ kɔsi amanehunu da.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Awurade kyiri akoma mu ahantanfoɔ nyinaa. Nya saa nteaseɛ yi sɛ, wɔremfa wɔn ho nni.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
Wɔnam ɔdɔ ne nokorɛ so pata bɔne; onipa nam Awurade suro so yi bɔne akwa.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Sɛ onipa akwan sɔ Awurade ani a, ɔma nʼatamfoɔ mpo ne no tena asomdwoeɛ mu.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Kakraa bi a wɔnam tenenee kwan so nya no yɛ sene mfasoɔ pii a wɔnam ntɛnkyea so nya.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Onipa yɛ ne nhyehyɛeɛ wɔ nʼakoma mu, nanso Awurade na ɔhwɛ nʼanammɔntuo.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Ɔhene anomu kasa te sɛ nkɔmhyɛ, enti ɛnsɛ sɛ nʼano ka deɛ ɛnyɛ atɛntenenee.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Nsania ne abrammoɔ a nsisie nni mu firi Awurade; nkariboɔ a ɛwɔ kotokuo mu no, ɔno na ɔyɛeɛ.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Ahemfo kyiri bɔneyɛ, ɛfiri sɛ ahennwa si tenenee so.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Ahemfo ani sɔ ano a ɛka nokorɛ; na wɔbu onipa a ɔka nokorɛ.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Ɔhene abufuhyeɛ yɛ owuo somafoɔ, nanso onyansafoɔ bɛdwodwo ano.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
Sɛ ɔhene anim te a, ɛyɛ nkwa, nʼadom te sɛ osutɔberɛ mu osumuna.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Ɛyɛ sɛ wobɛnya nyansa sene sɛ wobɛnya sikakɔkɔɔ, sɛ wobɛnya nhunumu sene sɛ wobɛnya dwetɛ!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Ɔteneneeni kwantempɔn kwati bɔne; deɛ ɔhwɛ nʼakwan yie no bɔ ne nkwa ho ban.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Ahantan di ɔsɛeɛ anim, na ahomasoɔ honhom nso di ahweaseɛ anim.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Ɛyɛ sɛ wobɛyɛ honhom mu hiani wɔ wɔn a wɔhyɛ wɔn so mu sene sɛ wo ne ahantanfoɔ bɛkyɛ afodeɛ.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Deɛ ɔyɛ ɔsetie ma nkyerɛkyerɛ no nya nkɔsoɔ; nhyira nka deɛ ɔde ne ho to Awurade so.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Wɔfrɛ akoma mu anyansafoɔ sɛ nhunumufoɔ, na kasa pa ma nkyerɛkyerɛ kɔ so.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Nteaseɛ yɛ nkwa nsutire ma wɔn a wɔwɔ bi, nanso agyimisɛm de asotweɛ brɛ nkwaseafoɔ.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
Onyansafoɔ akoma kyerɛ nʼano kwan, na nʼanofafa ma nkyerɛkyerɛ kɔ so.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Abodwosɛm te sɛ ɛwokyɛm ɛyɛ ɔkra dɛ, na ɛsa nnompe yadeɛ.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Ɛkwan bi wɔ hɔ a ɛyɛ wɔ onipa ani so, nanso ɛkɔwie owuo mu.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Odwumayɛfoɔ akɔnnɔ ma no yɛ adwuma den; ɛfiri sɛ ɔpɛ sɛ ɔkum ne kɔm.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Ohuhuni bɔ pɔ bɔne, ne kasa te sɛ egyadɛreɛ a ɛhye adeɛ.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Onipa kɔntɔnkye de mpaapaemu ba, na osekuni tete nnamfonom ntam.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Basabasayɛni daadaa ne yɔnko na ɔde no fa ɛkwammɔne so.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Deɛ ɔbu nʼani no redwene bɔneyɛ ho; na deɛ ɔmua nʼano no ani wɔ bɔne so.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Ɛdwono yɛ animuonyam abotire; tenenee mu asetena na ɛde ba.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Deɛ ɔwɔ abodwokyerɛ no yɛ sene ɔkofoɔ, na deɛ ɔmfa abufuo yɛ sene deɛ ɔko fa kuropɔn.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Wɔtwe ntonto de hwehwɛ deɛ Awurade pɛ, nanso ne gyinasie biara firi Awurade.

< Ordsprogene 16 >