Ordsprogene 16
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Priprave srca v človeku in odgovor z jezika sta od Gospoda.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Vse človekove poti so čiste v njegovih lastnih očeh, toda Gospod tehta duhove.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Svoja dela izroči Gospodu in tvoje misli bodo uspele.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Gospod je vse stvari naredil zase, da, celo zlobne za dan zla.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Kdorkoli, ki je v srcu ponosen, je ogabnost Gospodu. Čeprav se roka rokuje z roko, on ne bo nekaznovan.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
Z usmiljenjem in resnico je krivičnost očiščena in s strahom pred Gospodom ljudje odidejo od zla.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Kadar človekove poti ugajajo Gospodu, on celo njegove sovražnike pripravi, da so v miru z njim.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Boljše je malo s pravičnostjo, kakor velika poplačila brez pravice.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Človekovo srce snuje svojo pot, toda Gospod usmerja njegove korake.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Božanska razsodba je na kraljevih ustnicah, njegova usta ne grešijo na sodbi.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Pravična utež in tehtnica sta Gospodovi, vse uteži iz torbe so njegovo delo.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Zagrešiti zlobnost je kraljem ogabnost, kajti prestol je utrjen s pravičnostjo.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Pravične ustnice so kraljem veselje in ljubijo tistega, ki govori resnico.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Kraljev bes je kakor poslanci smrti, toda moder človek ga bo pomiril.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
V svetlobi kraljevega obličja je življenje in njegova naklonjenost je kakor oblak poznega dežja.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Kako mnogo bolje je pridobiti modrost kakor zlato! In toliko bolje izbrati pridobivanje razumevanja kakor srebro!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Glavna cesta iskrenega je, da odide od zla, kdor varuje svojo pot, ohranja svojo dušo.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Ponos gre pred uničenjem in ošaben duh pred padcem.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Bolje je biti ponižnega duha s ponižnimi, kakor deliti plen s ponosnimi.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Kdor modro ravna z zadevo, bo našel dobro in kdorkoli zaupa v Gospoda, je srečen.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Moder v srcu bo imenovan razsoden in ljubkost ustnic povečuje znanje.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Razumevanje je vrelec življenja tistemu, ki ga ima, toda poučevanje bedakov je neumnost.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
Srce modrega poučuje njegova usta in dodaja učenje njegovim ustnicam.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Prijetne besede so kakor satovje, sladke duši in zdravje kostem.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Je pot, ki se zdi človeku pravilna, toda njen konec so poti smrti.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Kdor se trudi, se trudi zase, kajti njegova usta to od njega nujno potrebujejo.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Brezbožen človek koplje zlo in na njegovih ustnicah je kakor goreč ogenj.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Kljubovalen človek seje prepir in opravljivec razdvaja glavne prijatelje.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Nasilnež privablja svojega soseda in ga vodi na pot, ki ni dobra.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Zapira svoje oči, da si izmišlja kljubovalne reči, premikanje njegovih ustnic prinaša zlo.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Osivela glava je krona slave, če je ta najdena na poti pravičnosti.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Kdor je počasen za jezo, je boljši kakor mogočen in kdor vlada svojemu duhu kakor tisti, ki zavzema mesto.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Žreb je vržen v naročje, toda njegova celotna razporeditev je od Gospoda.
