< Ordsprogene 16 >
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Èovjek sprema srce, ali je od Gospoda što æe jezik govoriti.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Èovjeku se svi putovi njegovi èine èisti, ali Gospod ispituje duhove.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Ostavi na Gospoda djela svoja, i biæe tvrde namjere tvoje.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Gospod je stvorio sve sam za se, i bezbožnika za zli dan.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Mrzak je Gospodu ko je god ponosita srca, i neæe ostati bez kara ako æe i druge uzeti u pomoæ.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
Milošæu i istinom oèišæa se bezakonje, i strahom Gospodnjim uklanja se èovjek oda zla.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Kad su èiji putovi mili Gospodu, miri s njim i neprijatelje njegove.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Bolje je malo s pravdom nego mnogo dohodaka s nepravdom.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Srce èovjeèije izmišlja sebi put, ali Gospod upravlja korake njegove.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Proroštvo je na usnama carevijem, u sudu neæe pogriješiti usta njegova.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Mjerila i potezi pravi od Gospoda su, i sve kamenje u tobocu njegovo je djelo.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Gadno je carevima èiniti nepravdu, jer se pravdom utvrðuje prijesto.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Mile su carevima usne pravedne, i oni ljube onoga koji govori pravo.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Gnjev je carev glasnik smrtni, ali mudar èovjek ublažiæe ga.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
U veselu je licu carevu život, i ljubav je njegova kao oblak s poznijem daždem.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Koliko je bolje teæi mudrost nego zlato! i teæi razum koliko je ljepše nego srebro!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Put je pravednijeh uklanjanje oda zla; èuva dušu svoju ko pazi na put svoj.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Oholost dolazi pred pogibao, i ponosit duh pred propast.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Bolje je biti ponizna duha s krotkima nego dijeliti plijen s oholima.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Ko pazi na rijeè, nalazi dobro, i ko se uzda u Gospoda, blago njemu.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Ko je mudra srca, zove se razuman, a slast na usnama umnožava nauku.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Izvor je životu razum onima koji ga imaju, a nauka bezumnijeh bezumlje je.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
Srce mudroga razumno upravlja ustima njegovijem, i dodaje nauku usnama njegovijem.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Ljubazne su rijeèi sat meda, slast duši i zdravlje kostima.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Neki se put èini èovjeku prav, a kraj mu je put k smrti.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Ko se trudi, sebi se trudi, jer ga nagone usta njegova.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Èovjek nevaljao kopa zlo, i na usnama mu je kao oganj koji pali.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Opak èovjek zameæe svaðu, i opadaè rastavlja glavne prijatelje.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Nasilnik mami druga svojega i zavodi ga na put koji nije dobar;
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Namiguje oèima, kad misli naopako; kad mièe usnama, èini zlo.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Sijeda je kosa slavna kruna, nalazi se na putu pravednom.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Bolji je spor na gnjev nego junak, i gospodar od svoga srca bolji je nego onaj koji uzme grad.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Ždrijeb se baca u krilo, ali je od Gospoda sve što izlazi.