Ordsprogene 16
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Omuntu ateekateeka by’ayagala okukola mu mutima gwe, Naye okuddamu kuva eri Mukama.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Amakubo g’omuntu gonna gaba matuufu mu maaso ge ye, naye Mukama y’apima ebigendererwa.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Emirimu gyo gyonna gikwasenga Mukama, naye anaatuukirizanga entegeka zo.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Mukama buli kimu akikola ng’alina ekigendererwa, n’abakozi b’ebibi y’abakolera olunaku lwe batuukibwako ebizibu.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Buli muntu alina omutima ogw’amalala wa muzizo eri Mukama; weewaawo talirema kubonerezebwa.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
Olw’okwagala n’olw’obwesigwa, ekibi kisasulibwa, n’okutya Mukama kuleetera omuntu okwewala okukola ebibi.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Amakubo g’omuntu bwe gaba gasanyusa Mukama, aleetera abalabe b’omuntu oyo okubeera naye mu mirembe.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Akatono akafune mu butuukirivu, kasinga obugagga obungi obufune mu bukyamu.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Omutima gw’omuntu guteekateeka ekkubo lye, naye Mukama y’aluŋŋamya bw’anaatambula.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Kabaka ky’ayogera kiba ng’ekiva eri Katonda, n’akamwa ke tekasaanye kwogera bitali bya bwenkanya.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Ebipimo ne minzaani ebituufu bya Mukama, ebipimo byonna ebikozesebwa y’abikola.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Kya muzizo bakabaka okukola ebibi, kubanga entebe ye ey’obwakabaka enywezebwa butuukirivu.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Akamwa akogera eby’amazima bakabaka ke basanyukira, era baagala oyo ayogera amazima.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Obusungu bwa kabaka buli ng’ababaka abaleese okufa, omusajja ow’amagezi alibukkakkanya.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
Kabaka bw’asanyuka kireeta obulamu; n’okuganza kwe, kuli nga ekire eky’enkuba mu biseera ebya ttoggo.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Okufuna amagezi nga kusinga nnyo okufuna zaabu, era n’okufuna okutegeera kikira ffeeza!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Ekkubo ly’abagolokofu kwe kwewala ebibi, n’oyo eyeekuuma mu kutambula kwe, awonya emmeeme ye.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Amalala gakulembera okuzikirira, n’omwoyo ogwegulumiza gukulembera ekigwo.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Okubeera n’omwoyo ogwetoowaza era n’okubeera n’abaavu, kisinga okugabana omunyago n’ab’amalala.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Oyo assaayo omwoyo ku kuyigirizibwa alikulaakulana, era alina omukisa oyo eyeesiga Mukama.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Abalina emitima egy’amagezi baliyitibwa bategeevu, n’enjogera ennungi eyongera okuyamba okutegeera.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Amagezi nsulo ya bulamu eri oyo agalina, naye obusirusiru buleetera abasirusiru okubonerezebwa.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
Omutima gw’omuntu ow’amagezi gumuwa enjogera ennungi, era akamwa ke kayigiriza abalala.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Ebigambo ebirungi biri ng’ebisenge by’omubisi gw’enjuki, biwoomera emmeeme, ne biwonya n’amagumba.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Wabaawo ekkubo erirabika ng’ettuufu eri omuntu, naye ku nkomerero limutuusa mu kufa.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Okwagala okulya kuleetera omuntu okukola n’amaanyi, kubanga enjala emukubiriza okweyongera okukola.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Omuntu omusirusiru ategeka okukola ebitali bya butuukirivu, era n’ebigambo bye, biri ng’omuliro ogwokya ennyo.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Omuntu omubambaavu asiikuula entalo, n’ow’olugambo ayawukanya ab’omukwano enfirabulago.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Omuntu omukyamu asendasenda muliraanwa we n’amutwala mu kkubo eritali ttuufu.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Omuntu atemya ku liiso ateekateeka kwonoona, n’oyo asongoza emimwa ategeka kukola bitali birungi.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Omutwe ogw’envi ngule ya kitiibwa, gufunibwa abo abatambulira mu bulamu obutuukirivu.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Omuntu omugumiikiriza asinga omutabaazi, n’oyo afuga obusungu bwe akira awamba ekibuga.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Akalulu kayinza okukubibwa, naye okusalawo kwa byonna kuva eri Mukama.
