Ordsprogene 16
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
心に謀るところは人にあり 舌の答はヱホバより出づ
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
人の途はおのれの目にことごとく潔しと見ゆ 惟ヱホバ霊魂をはかりたまふ
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
なんぢの作爲をヱホバに託せよ さらば汝の謀るところ必ず成るべし
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
ヱホバはすべての物をおのおのその用のために造り 惡人をも惡き日のために造りたまへり
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
すべて心たかぶる者はヱホバに惡まれ 手に手をあはするとも罪をまぬかれじ
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
憐憫と眞實とによりて愆は贖はる ヱホバを畏るることによりて人惡を離る
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
ヱホバもし人の途を喜ばば その人の敵をも之と和がしむべし
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
義によりて得たるところの僅少なる物は不義によりて得たる多の資財にまさる
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
人は心におのれの途を考へはかる されどその歩履を導くものはヱホバなり
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
王のくちびるには神のさばきあり 審判するときその口あやまる可らず
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
公平の權衡と天秤とはヱホバのものなり 嚢にある分銅もことごとく彼の造りしものなり
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
惡をおこなふことは王の憎むところなり 是その位は公義によりて堅く立ばなり
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
義しき口唇は王によろこばる 彼等は正直をいふものを愛す
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
王の怒は死の使者のごとし 智慧ある人はこれをなだむ
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
王の面の光には生命あり その恩寵は春雨の雲のごとし
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
智慧を得るは金をうるよりも更に善らずや 聡明をうるは銀を得るよりも望まし
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
惡を離るるは直き人の路なり おのれの道を守るは霊魂を守るなり
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
驕傲は滅亡にさきだち誇る心は傾跌にさきだつ
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
卑き者に交りて謙たるは驕ぶる者と偕にありて贈物をわかつに愈る
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
愼みて御言をおこなふ者は益をうべし ヱホバに倚頼むものは福なり
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
心に智慧あれば哲者と稱へらる くちびる甘ければ人の知識をます
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
明哲はこれを持つものに生命の泉となる 愚なる者をいましむる者はおのれの痴是なり
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
智慧ある者の心はおのれの口ををしへ 又おのれの口唇に知識をます
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
こころよき言は蜂蜜のごとくにして 霊魂に甘く骨に良薬となる
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
人の自から見て正しとする途にして その終はつひに死にいたる途となるものあり
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
労をるものは飮食のために骨をる 是その口おのれに迫ればなり
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
邪曲なる人は惡を掘る その口唇には烈しき火のごときものあり
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
いつはる者はあらそひを起し つけぐちする者は朋友を離れしむ
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
強暴人は沃の鄰をいざなひ 之を善らざる途にみちびく
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
その目を閉て惡を謀り その口唇を蹙めて惡事を成遂ぐ
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
白髪は榮の冠弁なり 義しき途にてこれを見ん
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
怒を遅くする者は勇士に愈り おのれの心を治むる者は城を攻取る者に愈る
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
人は籤をひく されど事をさだむるは全くヱホバにあり
