Ordsprogene 16
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Hlang taengah lungbuei kah rhoekbahnah om dae olka hlatnah he BOEIPA lamkah ni.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
Hlang kah a longpuei boeih he amah mikhmuh ah khui dae, BOEIPA long tah a mueihla ni a khiinglang pah.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Na bibi te BOEIPA taengah hal lamtah, na kopoek cikngae bitni.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Soeprhaep boeih he amah kah a hlatnah ham BOEIPA loh a saii. Te dongah halang pataeng yoethae hnin kah ham a hlun.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Kut neh kut hlaengtang tih lungbuei aka oek boeih BOEIPA kah a tueilaehkoi la a om dongah hmil mahpawh.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
Sitlohnah neh oltak loh thaesainah a dawth tih, BOEIPA hinyahnah loh boethae lamkah a nong sak.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Hlang kah khosing te BOEIPA loh a moeithen vaengah a thunkha rhoek pataeng amah taengah a rhong sak.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Duengnah neh yol mai cakhaw, a tiktam mueh canghum cangpai lakah then.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Hlang kah lungbuei loh amah longpuei te a moeh tih, BOEIPA loh a khokan a cikngae sak.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Manghai ka dongkah bihma tah laitloeknah ham ni, te dongah a ka vikvawk boel saeh.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Tiktamnah cooi neh coilung tah BOEIPA taeng lamkah ni, sungsa coilung boeih khaw amah kah a bibi ni.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Duengnah loh ngolkhoel a cikngae sak dongah, manghai rhoek loh halangnah a saii ham tah tueilaehkoi la om.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Duengnah hmuilai tah manghai rhoek kah kolonah om tih, a thuem aka thui te a lungnah.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Manghai kah kosi tah dueknah puencawn ni. Te dongah hlang cueih long ni kosi a daeh sak thai eh.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
Manghai kah maelhmai khosae dongah hingnah tih, a kolonah tah tlankhol vaengkah khomai banghui ni.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Cueihnah lai he sui lakah bahoeng then tih, yakmingnah lai he khaw tangka n'tuek lakah then.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Boethae lamloh aka nong hamla a thuem longpuei om tih, a hinglu aka ngaithuen loh a longpuei a kueinah.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Pocinah kah a hmaiah hoemdamnah om tih, cungkunah kah a hmaiah ah mueihla oeknah a lamhma pah.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Thinthah neh kutbuem n'tael lakah kodo mangdaeng neh mueihla kunyun te then.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
Olka neh aka cangbam long tah hnothen a dang tih, BOEIPA dongah aka pangtung tah a yoethen pai.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Lungbuei aka cueih te aka yakming la a khue uh tih, hmuilai dongkah olding loh rhingtuknah a thap.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Lungmingnah te a kungmah la aka khueh long tah hingnah thunsih la om tih, aka ang rhoek kah thuituennah tah anglat la poeh.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
Aka cueih kah lungbuei tah a ka a cangbam tih, a hmuilai dongah rhingtuknah a thap.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Ol then tah, hinglu ham khoitui khoitak bangla didip tih, rhuh hamla hoeihnah la om.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Hlang mikhmuh ah longpuei te thuem dae a hmailong ah dueknah longpuei la om.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Thakthaekung kah a hinglu loh amah hamla thakthae tih a ka te a kamcah sak.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Hlang muen loh boethae a vueh tih, a hmuilai dongah hmai bangla rhangto.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Calaak hlang loh olpungkacan a haeh tih, hlang aka thet loh boeihlum a pamhma sak.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Kuthlahnah hlang loh a hui a hloih tih, longpuei a then pawt la a caeh puei.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Calaak te moeh hamla a mik aka him tih, a hmui saibaeh loh boethae a cung sak.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Sampok he boeimang rhuisam la om tih, duengnah longpuei kah aka om loh a dang.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Thintoek aka ueh tah hlangrhalh lakah, a mueihla aka taem khaw khopuei aka ta lakah then.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
A rhang dongah hmulung khoh cakhaw a laitloeknah boeih tah BOEIPA lamkah ni a om.
