< Ordsprogene 15 >
1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
Responsio mollis frangit iram: sermo durus suscitat furorem.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
Lingua sapientium ornat scientiam: os fatuorum ebullit stultitiam.
3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
In omni loco oculi Domini contemplantur bonos et malos.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
Lingua placabilis, lignum vitae: quae autem immoderata est, conteret spiritum.
5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Stultus irridet disciplinam patris sui: qui autem custodit increpationes, astutior fiet. In abundanti iustitia virtus maxima est: cogitationes autem impiorum eradicabuntur.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Domus iusti plurima fortitudo: et in fructibus impii conturbatio.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Labia sapientium disseminabunt scientiam: cor stultorum dissimile erit.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Victimae impiorum abominabiles Domino: vota iustorum placabilia:
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Abominatio est Domino via impii: qui sequitur iustitiam, diligitur ab eo.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Doctrina mala deserentium viam vitae: qui increpationes odit, morietur.
11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol )
Infernus, et perditio coram Domino: quanto magis corda filiorum hominum? (Sheol )
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Non amat pestilens eum, qui se corripit: nec ad sapientes graditur.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Cor gaudens exhilarat faciem: in moerore animi deiicitur spiritus.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Cor sapientis quaerit doctrinam: et os stultorum pascitur imperitia.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Omnes dies pauperis, mali: secura mens quasi iuge convivium.
16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Melius est parum cum timore Domini, quam thesauri magni et insatiabiles.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Melius est vocari ad olera cum charitate: quam ad vitulum saginatum cum odio.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Vir iracundus provocat rixas: qui patiens est, mitigat suscitatas.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Iter pigrorum quasi sepes spinarum: via iustorum absque offendiculo.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
Filius sapiens laetificat patrem: et stultus homo despicit matrem suam.
21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
Stultitia gaudium stulto: et vir prudens dirigit gressus suos.
22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Dissipantur cogitationes ubi non est consilium: ubi vero sunt plures consiliarii, confirmantur.
23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Laetatur homo in sententia oris sui: et sermo opportunus est optimus.
24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol )
Semita vitae super eruditum, ut declinet de inferno novissimo. (Sheol )
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Domum superborum demolietur Dominus: et firmos faciet terminos viduae.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Abominatio Domini cogitationes malae: et purus sermo pulcherrimus firmabitur ab eo.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Conturbat domum suam qui sectatur avaritiam: qui autem odit munera, vivet. Per misericordiam et fidem purgantur peccata: per timorem autem Domini declinat omnis a malo.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Mens iusti meditatur obedientiam: os impiorum redundat malis.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Longe est Dominus ab impiis: et orationes iustorum exaudiet.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Lux oculorum laetificat animam: fama bona impinguat ossa.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Auris, quae audit increpationes vitae, in medio sapientium commorabitur.
32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Qui abiicit disciplinam, despicit animam suam: qui autem acquiescit increpationibus, possessor est cordis.
33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Timor Domini, disciplina sapientiae: et gloriam praecedit humilitas.