Ordsprogene 15
1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
