< Ordsprogene 15 >

1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
Mongkawt la hlatnah loh kosi khaw a hlam tih, patangnah ol loh thintoek khaw a soeh.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
Aka cueih kah a ol loh mingnah te a hloeihhlam tih, aka ang rhoek a ka loh a anglat te a thaa.
3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
BOEIPA kah a mik loh hmuen ta kuem kah a thae a then te a tawt.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
Ol dongah hoeihnah aka om tah hingnah thingkung la om tih, a khuiah saveknah khaw mueihla pocinah ham ni.
5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Aka ang loh a napa kah thuituennah te a tlaitlaek tih, toelthamnah aka ngaithuen tah muet uh.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Hlang dueng kah im ah khohrhang khaw khawk, tedae halang kah a cangthaih long tah hlang a lawn.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Hlang cueih rhoek long tah mingnah te a haeh dae, aka ang kah lungbuei tah te tlam moenih.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Halang kah hmueih te BOEIPA kah a tueilaehkoi tih, aka thuem kah thangthuinah te a kolonah la a khueh.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Halang kah longpuei tah BOEIPA kah tueilaehkoi tih, duengnah aka hloem tah a lungnah.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Thuituennah caehlong aka hnoo ham tah thae tih, toelthamnah aka hmuhuet tah duek ni.
11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
Saelkhui neh Abaddon pataeng BOEIPA hmaiah a phoe atah, hlang ca rhoek kah lungbuei aisat te. (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Amah a toel ham te hmuiyoi loh a lungnah pawt dongah, aka cueih te khaw paan laklo pawh.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Lungbuei, ko aka hoe tah a maelhmai hlampan tih, lungbuei kah nganboh loh mueihla a rhawp sak.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Aka yakming kah lungbuei long tah mingnah khaw mikhmuh khaw a tlap, tedae aka ang kah a ka loh anglat a luem puei.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Mangdaeng rhoek kah a khohnin tah boeih thae, tedae lungbuei aka then tah buhkoknah toei toei om.
16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Thakvoh len tih a khuiah soekloeknah a om lakah BOEIPA hinyahnah dongkah tah a yol khaw then.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Buhkak ansam khaw lungnah n'caak atah, hmuhuetnah neh n'caak vaito thapaduek lakah then.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Olpungkacan aka huek hlang he sue la om tih, thintoek aka ueh loh tuituknah khaw a duem sak.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Kolhnaw kah longpuei tah hling a buk banghui la om tih, aka thuem kah caehlong tah a picai pah.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
Ca aka cueih loh a napa ko a hoe sak tih, tongpa aka ang loh a manu a hnaep.
21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
Lungbuei aka talh ham tah a anglat te a kohoenah tih, hlang lungcuei tah a caeh dueng.
22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Baecenol pawt atah kopoek bing tih, a cungkuem taengah aka uen tah pai.
23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
A ka dongkah hlatnah loh hlang ham kohoenah la om tih, olka khaw amah tuetang vaengah tah then tloe pai.
24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
Hlang aka cangbam ham tah saelkhui laedil lamloh hoeptlang hamla hingnah caehlong om hang. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Thinthah im tah BOEIPA loh a phil pah tih, nuhmai kah rhi te a suem pah.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Kopoek thae he BOEIPA kah a tueilaehkoi tih, ol then te a omthennah.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Mueluemnah dongkah aka mueluem loh a imkhui a lawn tih, kutdoe aka thiinah tah hing ni.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Hlang dueng kah lungbuei loh ol doo ham khaw a thuep tih, halang kah a ka loh boethae a thaa.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
BOEIPA loh halang te a lakhla tak tih, aka dueng kah thangthuinah te a hnatun pah.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Mik kah vangnah loh lungbuei ko a hoe sak tih, olthang then loh rhuhrhong a cang sak.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Hna dongah toelthamnah aka hnatun tah hingnah la om tih, hlang cueih lakli ah rhaehrhong ni.
32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Thuituennah aka hlahpham loh a hinglu a hnawt tih, toelthamnah aka hnatun tah lungbuei a lai.
33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
BOEIPA hinyahnah he cueihnah neh thuituennah la om tih kodonah tah thangpomnah mikhmuh ah a lamhma pah.

< Ordsprogene 15 >