Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Herbir dana ayal öz ailisini awat qilar; Exmeq ayal ailisini öz qoli bilen weyran qilar.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Durusluq yolida mangidighan kishi Perwerdigardin qorqar; Qingghir yolda mangghan kishi [Xudani] közge ilmas.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Exmeqning tekebbur aghzi özige tayaq bolar; Aqilanining lewliri özini qoghdar.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Ulagh bolmisa, éghil pak-pakiz turar; Biraq öküzning küchi bolghandila [sanggha] ashliq tolar.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Ishenchlik guwahchi yalghan éytmas; Saxta guwahchi yalghan gepni nepestek tinar.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Hakawurlar danaliq izdep tapalmas; Biraq yorutulghan ademge bilim élish asan’gha chüsher.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Birawning aghzida bilim yoqluqini bilip yetkende, Uningdin özüngni néri tart.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Eqil-parasetlik kishining danaliqi öz yolini oylinishtidur; Exmeqlerning eqilsizliki bolsa özlirining aldinishidur.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Exmeqler bolsa «itaetsizlik qurbanliqi»ni közge ilmaydu, Heqqaniylar arisida bolsa iltipat tépilar.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Köngüldiki derdni peqet özila kötüreler; Köngüldiki xushluqqimu bashqilar shérik bolalmas.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Yamanning öyi örülüp chüsher; Heqqaniy ademning chédiri güllinip kéter.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Adem balisigha toghridek körünidighan bir yol bar, Lékin aqiwiti halaketke baridighan yollardur.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Oyun-külke bolsa qelbtiki ghem-qayghuni yapar, Xushalliq ötüp ketkende, ghem-qayghu yenila qalar.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Toghra yoldin burulup yan’ghan adem haman öz yolidin toyar; Yaxshi adem öz ishidin qanaetliner.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Saddilar hemme gepke ishinip kéter; Lékin pem-parasetlik kishi herbir qedemni awaylap basar.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Dana adem éhtiyatchan bolup awarichiliktin néri kéter; Exmeq hakawurluq qilip, özige ishinip aldigha mangar.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Térikkek exmeqliq qilar; Neyrengwaz adem nepretke uchrar.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Saddilar exmeqliqqa warisliq qilar; Pem-parasetlikler bilimni öz taji qilar.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Yamanlar yaxshilarning aldida igiler; Qebihler heqqaniyning derwaziliri aldida [bash urar].
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Namrat kishi hetta öz yéqinighimu yaman körüner. Bayning dosti bolsa köptur.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Yéqinini pes körgen gunahkardur; Lékin miskinlerge rehim qilghan beriket tapar.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Yamanliq oylighanlar yoldin adashqanlardin emesmu? Biraq yaxshiliq oylighanlar rehim-shepqet, heqiqet-sadiqliqqa muyesser bolar.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Hemme méhnettin payda chiqar; Biraq quruq paranglar ademni mohtajliqta qaldurar.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Aqilaniler üchün bayliqlar bir tajdur; Exmeqlerning nadanliqidin peqet yene shu nadanliqla chiqar.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Heqqaniy guwahliq bergüchi kishilerning hayatini qutquzar; Yalghan-yawidaq sözleydighan [guwahchi] yalghan gepni nepestek tinar.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Perwerdigardin qorqidighanning küchlük yölenchüki bar, Uning balilirimu himayige ige bolar.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Perwerdigardin qorqush hayatning buliqidur; U kishini ejellik tuzaqlardin qutquzar.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Padishahning shan-sheripi puqrasining köplikidindur; Puqrasining kemliki emirning halakitidur.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Éghir-bésiq kishi intayin aqil kishidur; Chéchilghaq exmeqliqni ulughlar.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Xatirjem köngül tenning saqliqidur; Hesret chékish bolsa söngeklerni chiritar.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Miskinni bozek qilghuchi — Perwerdigargha haqaret qilghuchidur; Hajetmenlerge shapaet qilish Uni hörmetligenliktur.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Yaman öz yamanliqi ichide yiqitilar; Heqqaniy adem hetta sekratta yatqandimu xatirjem bolar.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Yorutulghan kishining könglide danaliq yatar; Biraq exmeqning könglidikisi ashkara bolmay qalmas.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Heqqaniyet herqaysi elni yuqiri kötürer; Gunah herqandaq milletni nomusqa qaldurar.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Padishahning iltipati eqilliq xizmetkarning béshigha chüsher; Biraq uning ghezipi nomusta qaldurghuchi uyatsiz xizmetkarining béshigha chüsher.
