< Ordsprogene 14 >

1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
'अक़्लमंद 'औरत अपना घर बनाती है, लेकिन बेवक़ूफ़ उसे अपने ही हाथों से बर्बाद करती है।
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
रास्तरौ ख़ुदावन्द से डरता है, लेकिन कजरौ उसकी हिक़ारत करता है।
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
बेवक़ूफ़ में से गु़रूर फूट निकलता है, लेकिन 'अक़्लमंदों के लब उनकी निगहबानी करते हैं।
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
जहाँ बैल नहीं, वहाँ चरनी साफ़ है, लेकिन ग़ल्ला की अफ़ज़ा इस बैल के ज़ोर से है।
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
ईमानदार गवाह झूट नहीं बोलता, लेकिन झूटा गवाह झूटी बातें बयान करता है।
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
ठठ्ठा बाज़ हिकमत की तलाश करता और नहीं पाता, लेकिन समझदार को 'इल्म आसानी से हासिल होता है।
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
बेवक़ूफ़ से किनारा कर, क्यूँकि तू उस में 'इल्म की बातें नहीं पाएगा।
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
होशियार की हिकमत यह है कि अपनी राह पहचाने, लेकिन बेवक़ूफ़ की बेवक़ूफ़ी धोखा है।
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
बेवक़ूफ़ गुनाह करके हँसते हैं, लेकिन रास्तकारों में रज़ामंदी है।
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
अपनी तल्ख़ी को दिल ही खू़ब जानता है, और बेगाना उसकी खु़शी में दख़्ल नहीं रखता।
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
शरीर का घर बर्बाद हो जाएगा, लेकिन रास्त आदमी का खे़मा आबाद रहेगा।
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
ऐसी राह भी है जो इंसान को सीधी मा'लूम होती है, लेकिन उसकी इन्तिहा में मौत की राहें हैं।
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
हँसने में भी दिल ग़मगीन है, और शादमानी का अंजाम ग़म है।
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
नाफ़रमान दिल अपने चाल चलन का बदला पाता है, और नेक आदमी अपने काम का।
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
नादान हर बात का यक़ीन कर लेता है, लेकिन होशियार आदमी अपने चाल चलन को देखता भालता है।
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
'अक़्लमंद डरता है और बदी से अलग रहता है, लेकिन बेवक़ूफ़ झुंझलाता है और बेख़ौफ़ रहता है।
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
जूद रंज बेवक़ूफ़ी करता है, और बुरे मन्सुबे बाँधने वाला घिनौना है।
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
नादान हिमाक़त की मीरास पाते हैं, लेकिन होशियारों के सिर लेकिन 'इल्म का ताज है।
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
शरीर नेकों के सामने झुकते हैं, और ख़बीस सादिक़ों के दरवाज़ों पर।
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
कंगाल से उसका पड़ोसी भी बेज़ार है, लेकिन मालदार के दोस्त बहुत हैं।
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
अपने पड़ोसी को हक़ीर जानने वाला गुनाह करता है, लेकिन कंगाल पर रहम करने वाला मुबारक है।
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
क्या बदी के मूजिद गुमराह नहीं होते? लेकिन शफ़क़त और सच्चाई नेकी के मूजिद के लिए हैं।
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
हर तरह की मेहनत में नफ़ा' है, लेकिन मुँह की बातों में महज़ मुहताजी है।
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
'अक़्लमंदों का ताज उनकी दौलत है, लेकिन बेवक़ूफ़ की बेवक़ूफ़ी ही बेवक़ूफ़ी है।
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
सच्चा गवाह जान बचाने वाला है, लेकिन झूठा गवाह दग़ाबाज़ी करता है।
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
ख़ुदावन्द के ख़ौफ़ में क़वी उम्मीद है, और उसके फ़र्ज़न्दों को पनाह की जगह मिलती है।
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
ख़ुदावन्द का ख़ौफ़ ज़िन्दगी का चश्मा है, जो मौत के फंदों से छुटकारे का ज़रिया' है।
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
रि'आया की कसरत में बादशाह की शान है, लेकिन लोगों की कमी में हाकिम की तबाही है।
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
जो क़हर करने में धीमा है, बड़ा 'अक़्लमन्द है लेकिन वह जो बेवक़ूफ़ है हिमाकत को बढ़ाता है।
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
मुत्मइन दिल, जिस्म की जान है, लेकिन जलन हड्डियों की बूसीदिगी है।
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
ग़रीब पर जु़ल्म करने वाला उसके ख़ालिक़ की इहानत करता है, लेकिन उसकी ता'ज़ीम करने वाला मुहताजों पर रहम करता है।
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
शरीर अपनी शरारत में पस्त किया जाता है, लेकिन सादिक़ मरने पर भी उम्मीदवार है।
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
हिकमत 'अक़्लमंद के दिल में क़ाईम रहती है, लेकिन बेवक़ूफ़ों का दिली राज़ खुल जाता है।
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
सदाक़त कौम को सरफ़राज़ी बख़्शती है, लकिन गुनाह से उम्मतों की रुस्वाई है।
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
'अक़्लमंद ख़ादिम पर बादशाह की नज़र — ए — इनायत है, लेकिन उसका क़हर उस पर है जो रुस्वाई का ज़रिया' है।

< Ordsprogene 14 >