Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Ɔbaa nyansafoɔ si ne dan, nanso ɔbaa kwasea de nʼankasa ne nsa dwiri ne deɛ gu fam.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Deɛ ne nanteɛ tene no suro Awurade, na deɛ nʼakwan kyea no bu no animtiaa.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Ɔkwasea kasa ma wɔbɔ nʼakyi abaa, nanso anyansafoɔ ano bɔ wɔn ho ban.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Baabi a anantwie nni no, adididaka no mu da mpan, na ɔnantwie ahoɔden mu na nnɔbaeɛ pii firi ba.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Ɔdanseni nokwafoɔ rennaadaa, ɔdansekurumni hwie atorɔ gu hɔ.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Ɔfɛdifoɔ hwehwɛ nyansa nanso ɔnnya, nanso wɔn a wɔwɔ nhunumu nya nimdeɛ ntɛm.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Twe wo ho firi ɔkwasea ho, ɛfiri sɛ, worennya nimdeɛ mfiri nʼano.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Anitefoɔ nyansa ne sɛ wɔbɛdwene wɔn akwan ho, na nkwaseafoɔ agyimisɛm yɛ nnaadaa.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Nkwaseafoɔ de bɔne ho adwensakyera di fɛ, na wɔn a wɔtene mu na anisɔ wɔ.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Akoma biara nim ɔyea ɛwɔ ne mu, na obi foforɔ rentumi ne no nkyɛ nʼanigyeɛ.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Wɔbɛsɛe mumuyɛfoɔ efie, nanso teefoɔ ntomadan bɛyɛ frɔmm.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Ɛkwan bi wɔ hɔ a ɛyɛ wɔ onipa ani so, nanso ɛkɔwie owuo mu.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Ɔsereɛ mu mpo, akoma tumi di yea, na anigyeɛ tumi wie awerɛhoɔ.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Akyirisanfoɔ bɛnya akatua sɛdeɛ wɔn akwan teɛ, na onipa pa nso bɛnya ne deɛ.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Atetekwaa gye biribiara di, nanso ɔnitefoɔ dwene nʼanammɔntuo ho.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Onyansafoɔ suro Awurade na ɔdwane bɔne, nanso ɔkwasea yɛ asowuiɛ ne basabasa.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Onipa a ne bo nkyɛre fuo no yɛ nkwaseadeɛ, na deɛ ɔpam apammɔne no, wɔtane no.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Ntetekwaafoɔ agyapadeɛ ne gyimie, na wɔde nimdeɛ bɔ anitefoɔ abotire.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Nnipa bɔnefoɔ bɛkoto nnipa pa anim, na amumuyɛfoɔ akoto ateneneefoɔ apono ano.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Ahiafoɔ deɛ, wɔn ayɔnkofoɔ mpo mpɛ wɔn anim ahwɛ, nanso adefoɔ wɔ nnamfonom bebree.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Deɛ ɔbu ne yɔnko animtiaa yɛ bɔne, na nhyira nka deɛ ne yam yɛ ma onnibie.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Wɔn a wɔbɔ pɔ bɔne nyera ɛkwan anaa? Nanso wɔn a wɔhyehyɛ deɛ ɛyɛ no nya adɔeɛ ne nokorɛ.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Adwumadenyɛ nyinaa de mfasoɔ ba, na kasa hunu deɛ, ɛkɔ ohia mu.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Anyansafoɔ ahonya ne wɔn abotire, na nkwaseafoɔ agyimisɛm so gyimie aba.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Ɔdanseni nokwafoɔ gye nkwa, nanso ɔdansekurumni yɛ ɔdaadaafoɔ.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Deɛ ɔsuro Awurade no wɔ banbɔ a emu yɛ den, na ɛbɛyɛ dwanekɔbea ama ne mma.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Awurade suro yɛ nkwa asutire, ɛyi onipa firi owuo afidie mu.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Ɔman mu nnipa dodoɔ yɛ ɔhene animuonyam, nanso sɛ asomfoɔ nni hɔ a mmapɔmma no sɛe.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Onipa a ɔwɔ abodwokyerɛ wɔ nteaseɛ a emu dɔ, na deɛ ne bo fu ntɛm no da agyimisɛm adi.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Akoma mu asomdwoeɛ ma onipadua nkwa, na anibereɛ ma nnompe porɔ.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Deɛ ɔhyɛ ahiafoɔ soɔ no bu wɔn Yɛfoɔ animtiaa, nanso deɛ ɔhunu ohiani mmɔbɔ no hyɛ Onyankopɔn animuonyam.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Sɛ amanehunu ba a amumuyɛfoɔ hwe ase, nanso owuo mu mpo teneneefoɔ wɔ dwanekɔbea.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Nyansa te nteaseɛ akoma mu, na nkwaseafoɔ mu mpo, ɔyi ne ho adi.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Tenenee pagya ɔman na bɔne yɛ animguaseɛ ma nnipa biara.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Ɔhene ani sɔ ɔsomfoɔ nyansani, na ɔsomfoɔ nimguaseni hyɛ no abufuo.
