Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Ɔbea nyansafo si ne dan, nanso ɔbea kwasea de nʼankasa ne nsa dwiriw ne de gu fam.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Nea ne nantew teɛ no suro Awurade, na nea nʼakwan kyea no bu no animtiaa.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Ɔkwasea kasa ma wɔbɔ nʼakyi abaa, nanso anyansafo ano bɔ wɔn ho ban.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Faako a anantwi nni no, adididaka no mu da mpan, na nantwi ahoɔden mu na nnɔbae pii fi ba.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Ɔdanseni nokwafo rennaadaa, ɔdansekurumni hwie atoro gu hɔ.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Ɔfɛwdifo hwehwɛ nyansa nanso onya, nanso wɔn a wɔwɔ nhumu nya nimdeɛ ntɛm.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Twe wo ho fi ɔkwasea ho, efisɛ, worennya nimdeɛ mfi nʼano.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Anitewfo nyansa ne sɛ wɔbɛdwene wɔn akwan ho, na nkwaseafo agyimisɛm yɛ nnaadaa.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Nkwaseafo de bɔne ho adwensakra di fɛw, na wɔn a wɔteɛ mu na anisɔ wɔ.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Koma biara nim ɔyaw wɔ ne mu, na obi foforo rentumi ne no nkyɛ nʼanigye.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Wɔbɛsɛe amumɔyɛfo fi, nanso teefo ntamadan bɛyɛ frɔmfrɔm.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Ɔkwan bi wɔ hɔ a ɛteɛ wɔ onipa ani so, nanso awiei no, ɛkɔ owu mu.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Ɔserew mu mpo, koma tumi di yaw, na anigye tumi wie awerɛhow.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Akyirisanfo benya akatua sɛnea wɔn akwan te, na onipa pa nso benya ne de.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Atetekwaa gye biribiara di, nanso onitefo dwene nʼanammɔntu ho.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Onyansafo suro Awurade na oguan bɔne, nanso ɔkwasea yɛ asowui ne basabasa.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Onipa a ne bo nkyɛ fuw no yɛ nkwaseade, na wɔtɔn nea ɔpam apam bɔne no.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Ntetekwaafo agyapade ne gyimi, na wɔde nimdeɛ bɔ anitewfo abotiri.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Nnipa bɔnefo bɛkotow nnipa pa anim, na amumɔyɛfo akotow atreneefo apon ano.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Ahiafo de, wɔn yɔnkonom mpo mpɛ wɔn anim ahwɛ, nanso adefo wɔ nnamfonom bebree.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Nea obu ne yɔnko animtiaa yɛ bɔne, na nhyira nka nea ne yam ye ma ohiani.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
So wɔn a wɔbɔ pɔw bɔne nyera kwan ana? Nanso wɔn a wɔhyehyɛ nea eye no nya adɔe ne nokware.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Adwumadenyɛ nyinaa de mfaso ba, na kasahunu de, ɛkɔ ohia mu.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Anyansafo ahonya ne wɔn abotiri, na nkwaseafo agyimisɛm sow gyimi aba.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Ɔdanseni nokwafo gye nkwa, nanso ɔdansekurumni yɛ ɔdaadaafo.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Nea osuro Awurade no wɔ bammɔ a mu yɛ den, na ɛbɛyɛ guankɔbea ama ne mma.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Awurade suro yɛ nkwa asuti, eyi onipa fi owu afiri mu.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Ɔman mu nnipa dodow yɛ ɔhene anuonyam, nanso sɛ asomfo nni hɔ a mmapɔmma no sɛe.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Onipa a ɔwɔ abodwokyɛre wɔ ntease a mu dɔ, na nea ne bo fu ntɛm no da agyimisɛm adi.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Koma mu asomdwoe ma nipadua nkwa, na anibere ma nnompe porɔw.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Nea ɔhyɛ ahiafo so no bu wɔn Yɛfo animtiaa, nanso nea ohu ohiani mmɔbɔ no hyɛ Onyankopɔn anuonyam.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Sɛ amanehunu ba a amumɔyɛfo hwe ase, nanso owu mu mpo atreneefo wɔ guankɔbea.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Nyansa te ntease koma mu, na nkwaseafo mu mpo, oyi ne ho adi.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Trenee pagyaw ɔman, na bɔne yɛ animguase ma nnipa nyinaa.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Ɔhene ani sɔ ɔsomfo nyansani, na ɔsomfo nimguasefo hyɛ no abufuw.
