Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Vsaka modra ženska gradi svojo hišo, toda nespametna jo ruši s svojimi rokami.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Kdor hodi v svoji poštenosti, se boji Gospoda, toda kdor je sprevržen na svojih poteh, ga prezira.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
V ustih nespametnih je šiba ponosa, toda ustnice modrih jih bodo varovale.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Kjer ni volov, so jasli čiste, toda mnogo povečanje je z volovsko močjo.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Zvesta priča ne bo lagala, toda kriva priča bo izrekala laži.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Posmehljivec išče modrost, pa je ne najde, toda spoznanje je lahko tistemu, ki razume.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Pojdi izpred prisotnosti nespametnega človeka, kadar v njem ne zaznavaš ustnic spoznanja.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Modrost razsodnega je razumeti svojo pot, toda neumnost bedakov je prevara.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Bedaki se posmehujejo ob grehu, toda med pravičnimi je naklonjenost.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Srce pozna svojo lastno grenkobo in tujec se ne vmešava s svojo radostjo.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Hiša zlobnega bo zrušena, toda šotor iskrenega bo cvetel.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Obstaja pot, ki se zdi človeku prava, toda njen konec so poti smrti.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Celo v smehu je srce žalostno in konec tega veselja je potrtost.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Odpadnik v srcu bo nasičen s svojimi lastnimi potmi, dober človek pa bo zadovoljen sam od sebe.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Naivnež verjame vsaki besedi, toda razsoden človek dobro pazi na svojo hojo.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Moder človek se boji in se oddaljuje od zla, toda bedak besni in je samozavesten.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Kdor je hitro jezen, se vede nespametno, človek zlobnih naklepov pa je osovražen.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Naivneži podedujejo neumnost, toda razsodni so kronani s spoznanjem.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Zlobni se priklanjajo pred dobrimi in zlobni pri velikih vratih pravičnih.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Ubogi je osovražen celo od svojega lastnega soseda, toda bogati ima mnogo prijateljev.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Kdor prezira svojega soseda, greši, toda kdor ima usmiljenje do ubogega, je srečen.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Mar se ne motijo tisti, ki snujejo zlo? Toda usmiljenje in resnica bosta tem, ki snujejo dobro.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
V vsem trudu je korist, toda govorjenje ustnic se nagiba samo k ubožnosti.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Krona modrih so njihova bogastva, toda nespametnost bedakov je neumnost.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Poštena priča osvobaja duše, toda varljiva priča govori laži.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
V strahu Gospodovem je močno zaupanje in njegovi otroci bodo imeli kraj zatočišča.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Strah Gospodov je studenec življenja, da se odide od zank smrti.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
V množici ljudstva je kraljeva čast, toda v pomanjkanju ljudstva je uničenje princa.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Kdor je počasen za bes, ima veliko razumevanja, toda kdor je naglega duha, povišuje neumnost.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Zdravo srce je življenje mesu, toda zavist gniloba kostem.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Kdor zatira ubogega, graja njegovega Stvarnika, toda kdor ga časti, ima usmiljenje do ubogih.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Zlobni je v svoji zlobnosti odpeljan proč, toda pravični ima upanje v svoji smrti.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Modrost počiva v srcu tistega, ki ima razumevanje, toda tisti, ki je v sredi bedakov, je spoznan.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Pravičnost povišuje narod, toda greh je očitek kateremukoli ljudstvu.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Kraljeva naklonjenost je k modremu služabniku, toda njegov bes je zoper tistega, ki povzroča sramoto.
