Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Dubartiin ogeettiin mana ishee ijaarratti; gowwaan immoo harkuma isheetiin mana ofii diigdi.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Namni qajeelummaan jiraatu Waaqayyoon sodaata; kan karaan isaa jalʼaa taʼe garuu isa tuffata.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Afaan nama gowwaa dugda isaatti ulee of tuulummaa fida; arrabni ogeeyyii garuu isaan eega.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Yoo qotiyyoon hin jirre, dallaan duwwaa taʼa; garuu humna qotiyyoo tokkootiin midhaan baayʼeen argama.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Dhuga baatuun amanamaan hin sobu; dhuga baatuun sobaa immoo dhara of keessaa gad naqa.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Qoostuun namaa ogummaa barbaadee hin argatu; nama waa hubatuuf garuu beekumsi dadhabbii malee dhufa.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Ati nama gowwaa irraa fagaadhu; arraba isaa irraa beekumsa hin argattuutii.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Ogummaan hubattootaa akka isaan karaa isaanii beekan isaan godha; gowwummaan gowwootaa garuu karaa irraa isaan balleessa.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Gowwoonni cubbuutti qoosu; qajeeltota gidduutti garuu hawwii gaariitu argama.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Garaan gadda ofii isaa ni beeka; namni biraa tokko iyyuu gammachuu isaa irraa hin qooddatu.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Manni nama hamaa ni bada; dunkaanni nama qajeelaa immoo ni daraara.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Karaan qajeelaa namatti fakkaatu tokko jira; dhuma irratti garuu duʼatti nama geessa.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Kolfa keessatti iyyuu garaan nama dhukkubuu dandaʼa; gammachuunis gaddaan dhumuu dandaʼa.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Namni hin amanamne gatii karaa isaa, namni gaariin immoo gatii hojii isaa argata.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Namni homaa hin beekne waan hunda amana; namni qalbii qabu garuu tarkaanfii isaa ilaallata.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Namni ogeessi of eeggata; waan hamaa irraas ni deebiʼa; gowwaan garuu waan hundatti jarjara; of illee hin eeggatu.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Namni dafee aaru gowwummaa hojjeta; namni daba hojjetu garuu ni jibbama.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Namni homaa hin beekne gowwummaa dhaala; qalbeeffataan garuu beekumsa gonfata.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Namoonni hamoon fuula namoota gaarii duratti, jalʼoonnis karra qajeeltotaa duratti sagadu.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Hiyyeeyyii olloonni isaanii iyyuu ni jibbu; sooreyyiin immoo michoota hedduu qabu.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Namni ollaa isaa tuffatu cubbuu hojjeta; kan rakkataaf garaa laafu garuu eebbifamaa dha.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Namni hammina yaadu karaa irraa hin baduu? Warri waan gaarii karoorsan garuu jaalalaa fi amanamummaa argatu.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Jabaatanii hojjechuun hundi buʼaa buusa; oduun faayidaa hin qabne garuu hiyyummaa qofa fida.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Gonfoon ogeeyyii qabeenya isaanii ti; gowwummaan gowwootaa garuu gowwummaa dhala.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Dhuga baatuun dhugaa lubbuu baraara; dhuga baatuun sobaa immoo soba dubbata.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Namni Waaqayyoon sodaatu daʼannoo jabaa qaba; ijoolleen isaas daʼoo argatu.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Waaqayyoon sodaachuun burqaa jireenyaa ti; kiyyoo duʼaa irraas nama deebisa.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Ulfinni mootii tokkoo baayʼina uummata isaa ti; yoo uummanni hin jirre garuu ilmi mootiis ni bada.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Namni obsa qabu hubannaa guddaa qaba; kan dafee aaru garuu gowwummaa mulʼisa.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Garaan nagaa qabu dhagnaaf jireenya kenna; hinaaffaan garuu lafee tortorsa.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Namni hiyyeessa cunqursu kan isa Uume tuffata; namni hiyyeessaaf garaa laafu immoo Waaqa kabaja.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Hamoonni jalʼinuma isaaniitiin badu; qajeeltonni garuu duʼa keessatti illee amanamummaa isaaniitiin daʼannoo argatu.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Ogummaan qalbii nama waa hubatuu keessa jirti; garaa gowwootaa keessatti garuu hin beekamtu.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Qajeelummaan saba ol guddisa; cubbuun garuu saba kamiif iyyuu salphina.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Mootiin tajaajilaa ogeessatti ni gammada; kan isa qaanessutti garuu ni dheekkama.
