Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Mũtumia mũũgĩ nĩ gwaka akaga nyũmba yake, no mũtumia mũkĩĩgu nĩgũtharia atharagia nyũmba yake na moko make mwene.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Mũndũ ũrĩa ũthiiaga na mĩthiĩre mĩrũngĩrĩru nĩwe mwĩtigĩri Jehova, no ũrĩa mĩthiĩre yake ĩrĩ mĩhĩtanu nĩamũmenete.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Mĩario ya mũndũ mũkĩĩgu nĩ rũthanju rwa kũmũhũũra, no mĩromo ya arĩa oogĩ nĩĩmagitagĩra.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Kũrĩa gũtarĩ ndegwa mĩharatĩ ĩkoragwo ĩrĩ mĩtheru, no maciaro maingĩ moimanaga na hinya wa ndegwa.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Mũira mwĩhokeku ndaheenanagia, no mũira wa maheeni aaragia o maheeni.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Mũnyũrũrania acaragia ũũgĩ na ndangĩwona, no kũgĩa na ũmenyo nĩ ũhũthũ kũrĩ mũndũ ũrĩa ũkũũranaga maũndũ.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Ikara kũraya na mũndũ mũkĩĩgu, nĩgũkorwo ndũrĩ ũmenyo ũngĩona kuuma mĩromo-inĩ yake.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Ũũgĩ wa arĩa abaarĩrĩri nĩũtũmaga mamenye ũhoro wa njĩra ciao, no ũrimũ wa andũ arĩa akĩĩgu nĩũmahĩtithagia.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Andũ arĩa akĩĩgu manyũrũragia horohio ya mehia, no ũtugi wonekaga harĩ arĩa arũngĩrĩru.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Ngoro o yothe nĩyũũĩ ũrũrũ wayo, o na gĩkeno-inĩ kĩayo gũtirĩ mũndũ ũngĩnyiitanĩra nayo.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Nyũmba ya mũndũ mwaganu nĩĩkanangwo, no hema ya mũndũ mũrũngĩrĩru nĩĩkagaacĩra.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Kũrĩ njĩra mũndũ onaga ta yagĩrĩire, no marigĩrĩrio mayo yerekagĩria mũndũ o gĩkuũ-inĩ.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
O na hĩndĩ ya gũtheka ngoro no ĩkorwo ĩgĩtuura, na gĩkeno no kĩrigĩrĩrie na kĩeha.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Andũ arĩa matarĩ ehokeku nĩmakarĩhwo kũna nĩ ũndũ wa mĩthiĩre yao, nake mũndũ mwega aheo kĩheo kũringana na mĩthiĩre yake.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Mũndũ ũtarĩ ũũgĩ etĩkagia ũndũ o wothe, no mũndũ mũbaarĩrĩri nĩacũũranagia ũhoro wa makinya make.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Mũndũ mũũgĩ nĩetigagĩra Jehova na akeherera ũũru, no mũndũ mũkĩĩgu ekaga maũndũ na kwĩgerera atekũmenyerera ũndũ.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Mũndũ ũhiũhaga kũrakara ekaga maũndũ ma ũrimũ, nake mũndũ mwara nĩamenagwo.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Andũ arĩa matarĩ ũũgĩ magayaga ũrimũ, no arĩa abaarĩrĩri mahumbagwo thũmbĩ ya ũmenyo.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Andũ arĩa ooru nĩmakainamĩrĩra harĩ arĩa ega, na arĩa aaganu mainamĩrĩre ihingo-inĩ cia arĩa athingu.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Andũ arĩa athĩĩni mathũũragwo o na nĩ andũ a itũũra rĩao, no itonga irĩ arata aingĩ.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Mũndũ ũrĩa ũmenaga mũndũ wa itũũra rĩake nĩ kwĩhia ehagia, no kũrathimwo nĩ ũrĩa ũiguagĩra athĩĩni tha.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Andũ arĩa mathugundaga ũũru githĩ ti njĩra mahĩtagia? No arĩa mabangaga maũndũ mega monaga ũtugi na wĩhokeku.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Wĩra wothe wa hinya ũrehaga uumithio, no mĩario mĩtheri ĩrehaga o ũthĩĩni.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Ũtonga wa andũ arĩa oogĩ nĩguo thũmbĩ yao, no ũrimũ wa andũ akĩĩgu ũciaraga ũrimũ.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Mũira mwĩhokeku nĩahonokagia mĩoyo, no mũira wa maheeni nĩ mũheenania.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Mũndũ ũrĩa wĩtigagĩra Jehova arĩ na kĩĩhitho kĩrũmu, o na ciana ciake nĩho irĩũragĩra.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Gwĩtigĩra Jehova nĩ gĩthima kĩa muoyo, kũhũndũraga mũndũ kuuma mĩtego-inĩ ya gĩkuũ.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Ũingĩ wa andũ nĩguo riiri wa mũthamaki, no mũnene ũtarĩ andũ a gwatha nĩ mwanangĩku.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Mũndũ mũkirĩrĩria arĩ ũmenyo mũingĩ, no mũndũ ũhiũhaga kũrakara onanagia ũrimũ.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Ngoro ĩrĩ na thayũ ĩheaga mwĩrĩ muoyo, no ũiru ũbuthagia mahĩndĩ.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Mũndũ ũrĩa ũhinyagĩrĩria athĩĩni nĩkũnyarara anyararaga Ũrĩa wamombire, no ũrĩa wothe ũiguagĩra athĩĩni tha, nĩ Ngai atĩĩaga.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Rĩrĩa mũtino woka, arĩa aaganu matungumanagio thĩ, no arĩa athingu, o na gĩkuũ-inĩ makoragwo marĩ na rĩũrĩro.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Ũũgĩ nĩ ũikaraga ngoro-inĩ ya ũrĩa ũũĩ gũkũũrana maũndũ, o na gatagatĩ ka irimũ nĩwĩmenyithanagia.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Ũthingu nĩgũtũũgĩria ũtũũgagĩria rũrĩrĩ, no mehia nĩ gĩconoko harĩ andũ o othe.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Mũthamaki nĩakenagio nĩ ndungata njũgĩ, no nĩangʼũrĩkagio nĩ ndungata ĩrĩa ĩmũconorithagia.
