< Ordsprogene 14 >

1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Every, wise woman, buildeth up her house, but, a foolish one, with her own hands, would break it down.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
He that walketh in his uprightness, is one who revereth Yahweh, but, he that is crooked in his way, is one who despiseth him.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
In the mouth of the foolish, is a haughty rod, but, as for the lips of the wise, thou shalt give heed to them!
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Without cattle, the crib is clean, but, much increase, is in the strength of the ox.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
A faithful witness, will not deceive, but a false witness, uttereth deceitful things.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
A scoffer seeketh wisdom, and there is none, but, knowledge, to the discerning, is easy.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Get thee from the presence of a man that is a dullard, when thou perceivest not the lips of knowledge.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
The wisdom of the prudent, is to understand his way, but, the folly of dullards, is a fraud.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
the foolish, scoff at guilt, but, between the upright, is good pleasure.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
The heart, knoweth its own bitterness, and, in its joy, no stranger shareth.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
The house of the lawless, shall be destroyed, but, the tent of the upright, shall flourish.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
There is a way that enticeth a man, but, at the latter end thereof, are the ways of death!
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Even, in laughter, the heart may be in pain, and, the latter end of gladness, be grief.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
With his own ways, shall be filled the backslider in heart, and, from himself, shall a good man [be satisfied].
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
The simple, believeth every word, but, the prudent, looketh well to his going.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
A wise man, feareth, and avoideth evil, but, a dullard, is haughty and confident.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
The impatient, worketh folly, and, a man of wicked devices, is hated.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
The simple inherit folly, but, the shrewd, crowneth himself with knowledge.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Abased are the wicked, before the good, and, the lawless, at the gates of the righteous.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Even by his neighbour, is a poor man hated, but, the lovers of the rich man, are many.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
He that sheweth contempt for his neighbour, sinneth, but, he that sheweth favour to the afflicted, how happy is he!
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Shall they not, become vagrants, who devise evil? but, lovingkindness and faithfulness, [be to] them who devise good.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
By all labour, there will be abundance, but, the talk of the lips, tendeth only to want.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
the crown of the wise, is their wealth, but, the folly of dullards, is, folly.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
A deliverer of souls, is a faithful witness, but, he that uttereth falsehoods, is a fraud.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
In the reverence of Yahweh, is strong security, and, his children, shall have a place of refuge.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
The reverence of Yahweh, is a well-spring of life, that a man may avoid the snares of death.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
In the multitude of a people, is the majesty of the king, but, in the ceasing of population, is the ruin of the prince.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
One slow to anger, hath great understanding, but, the hasty in spirit, exalteth folly.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
The life of the whole body, is a tranquil mind, but, a decay of the bones, is jealousy.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
The oppressor of the poor, hath reproached his Maker, but he that sheweth favour to the needy, is one who, holdeth Him in honour.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
By his own wickedness, shall the lawless man, be thrust down, but the righteous, seeketh refuge in his integrity.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
In the heart of the intelligent, reposeth wisdom, but, in the midst of dullards, it maketh itself known.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Righteousness, exalteth a nation, but, a reproach to any people, is sin.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
The good-pleasure of a king, is due to a servant who is discreet, but, his indignation, shall be against him that bringeth shame.

< Ordsprogene 14 >