< Ordsprogene 14 >
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
The wise woman buildeth her house; But the foolish teareth it down with her hands.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
He who walketh in uprightness feareth the LORD; But he who is perverse in his ways despiseth him.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
In the mouth of the foolish pride is a scourge; But the lips of the wise preserve them.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Where there are no oxen, the crib is clean; But there is great increase by the strength of the ox.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
A faithful witness doth not lie; But a false witness poureth forth lies.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
The scoffer seeketh wisdom, and findeth it not; But knowledge is easy to the man of understanding.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Go from the presence of a foolish man; For thou hast not perceived in him the lips of knowledge.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
The wisdom of the prudent is in giving heed to his way; But the folly of fools is deceit.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Fools make a mock at sin; But with the upright is favor.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
The heart knoweth its own bitterness. And a stranger cannot intermeddle with its joy.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
The house of the wicked shall be destroyed; But the tent of the upright shall flourish.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
There is a way which seemeth right to a man, But its end is the way to death.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Even in laughter the heart is sorrowful, And the end of joy is grief.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
The perverse in heart shall be filled with his own ways; And from himself shall the good man be satisfied.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
The simple man believeth every word; But the prudent looketh well to his steps.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
The wise man feareth, and departeth from evil; But the fool is haughty and confident.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
He who is hasty in his anger will commit folly; And the man of wicked devices will be hated.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
The simple inherit folly; But the prudent are crowned with knowledge.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
The evil bow before the good; Yea, the wicked at the gates of the righteous.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
The poor is hated even by his own neighbor; But the rich hath many friends.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
He who despiseth his neighbor sinneth; But happy is he who hath mercy on the poor.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Do not they who devise evil fail of their end? But they who devise good meet with kindness and truth.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
In all labor there is profit; But the talk of the lips tendeth only to penury.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Riches are a crown to the wise; But the promotion of fools is folly.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
A true witness saveth lives; But a deceitful witness poureth forth lies.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
In the fear of the LORD is strong confidence; Yea, to his children he will be a refuge.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
The fear of the LORD is a fountain of life; By it men escape from the snares of death.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
In a numerous people is the glory of a king; But the want of people is the destruction of a prince.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
He who is slow to anger is of great understanding. But he who is of a hasty spirit setteth folly on high.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
A quiet heart is the life of the flesh; But the ferment of passion is rottenness to the bones.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
He who oppresseth the poor reproacheth his Maker; But he who hath mercy on the poor honoreth him.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
By his wickedness the wicked is thrust down; But the righteous hath hope even in death.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Wisdom resteth quietly in the heart of the wise; But in the breast of fools it will be made known.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Righteousness exalteth a people; But the reproach of nations is sin.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
The king's favor is toward a wise servant; But his wrath is against him that causeth shame.