Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
智慧婦人建立家室； 愚妄婦人親手拆毀。
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
行動正直的，敬畏耶和華； 行事乖僻的，卻藐視他。
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
愚妄人口中驕傲，如杖責打己身； 智慧人的嘴必保守自己。
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
家裏無牛，槽頭乾淨； 土產加多乃憑牛力。
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
誠實見證人不說謊話； 假見證人吐出謊言。
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
褻慢人尋智慧，卻尋不着； 聰明人易得知識。
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
到愚昧人面前， 不見他嘴中有知識。
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
通達人的智慧在乎明白己道； 愚昧人的愚妄乃是詭詐。
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
愚妄人犯罪，以為戲耍； 正直人互相喜悅。
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
心中的苦楚，自己知道； 心裏的喜樂，外人無干。
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
奸惡人的房屋必傾倒； 正直人的帳棚必興盛。
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
有一條路，人以為正， 至終成為死亡之路。
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
人在喜笑中，心也憂愁； 快樂至極就生愁苦。
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
心中背道的，必滿得自己的結果； 善人必從自己的行為得以知足。
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
愚蒙人是話都信； 通達人步步謹慎。
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
智慧人懼怕，就遠離惡事； 愚妄人卻狂傲自恃。
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
輕易發怒的，行事愚妄； 設立詭計的，被人恨惡。
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
愚蒙人得愚昧為產業； 通達人得知識為冠冕。
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
壞人俯伏在善人面前； 惡人俯伏在義人門口。
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
貧窮人連鄰舍也恨他； 富足人朋友最多。
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
藐視鄰舍的，這人有罪； 憐憫貧窮的，這人有福。
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
謀惡的，豈非走入迷途嗎？ 謀善的，必得慈愛和誠實。
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
諸般勤勞都有益處； 嘴上多言乃致窮乏。
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
智慧人的財為自己的冠冕； 愚妄人的愚昧終是愚昧。
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
作真見證的，救人性命； 吐出謊言的，施行詭詐。
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
敬畏耶和華的，大有倚靠； 他的兒女也有避難所。
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
敬畏耶和華就是生命的泉源， 可以使人離開死亡的網羅。
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
帝王榮耀在乎民多； 君王衰敗在乎民少。
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
不輕易發怒的，大有聰明； 性情暴躁的，大顯愚妄。
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
心中安靜是肉體的生命； 嫉妒是骨中的朽爛。
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
欺壓貧寒的，是辱沒造他的主； 憐憫窮乏的，乃是尊敬主。
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
惡人在所行的惡上必被推倒； 義人臨死，有所投靠。
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
智慧存在聰明人心中； 愚昧人心裏所存的，顯而易見。
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
公義使邦國高舉； 罪惡是人民的羞辱。
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
智慧的臣子蒙王恩惠； 貽羞的僕人遭其震怒。
