< Ordsprogene 14 >
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
智慧婦人建立家室; 愚妄婦人親手拆毀。
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
行動正直的,敬畏耶和華; 行事乖僻的,卻藐視他。
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
愚妄人口中驕傲,如杖責打己身; 智慧人的嘴必保守自己。
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
家裏無牛,槽頭乾淨; 土產加多乃憑牛力。
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
誠實見證人不說謊話; 假見證人吐出謊言。
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
褻慢人尋智慧,卻尋不着; 聰明人易得知識。
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
到愚昧人面前, 不見他嘴中有知識。
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
通達人的智慧在乎明白己道; 愚昧人的愚妄乃是詭詐。
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
愚妄人犯罪,以為戲耍; 正直人互相喜悅。
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
心中的苦楚,自己知道; 心裏的喜樂,外人無干。
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
奸惡人的房屋必傾倒; 正直人的帳棚必興盛。
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
有一條路,人以為正, 至終成為死亡之路。
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
人在喜笑中,心也憂愁; 快樂至極就生愁苦。
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
心中背道的,必滿得自己的結果; 善人必從自己的行為得以知足。
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
愚蒙人是話都信; 通達人步步謹慎。
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
智慧人懼怕,就遠離惡事; 愚妄人卻狂傲自恃。
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
輕易發怒的,行事愚妄; 設立詭計的,被人恨惡。
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
愚蒙人得愚昧為產業; 通達人得知識為冠冕。
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
壞人俯伏在善人面前; 惡人俯伏在義人門口。
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
貧窮人連鄰舍也恨他; 富足人朋友最多。
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
藐視鄰舍的,這人有罪; 憐憫貧窮的,這人有福。
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
謀惡的,豈非走入迷途嗎? 謀善的,必得慈愛和誠實。
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
諸般勤勞都有益處; 嘴上多言乃致窮乏。
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
智慧人的財為自己的冠冕; 愚妄人的愚昧終是愚昧。
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
作真見證的,救人性命; 吐出謊言的,施行詭詐。
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
敬畏耶和華的,大有倚靠; 他的兒女也有避難所。
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
敬畏耶和華就是生命的泉源, 可以使人離開死亡的網羅。
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
帝王榮耀在乎民多; 君王衰敗在乎民少。
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
不輕易發怒的,大有聰明; 性情暴躁的,大顯愚妄。
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
心中安靜是肉體的生命; 嫉妒是骨中的朽爛。
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
欺壓貧寒的,是辱沒造他的主; 憐憫窮乏的,乃是尊敬主。
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
惡人在所行的惡上必被推倒; 義人臨死,有所投靠。
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
智慧存在聰明人心中; 愚昧人心裏所存的,顯而易見。
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
公義使邦國高舉; 罪惡是人民的羞辱。
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
智慧的臣子蒙王恩惠; 貽羞的僕人遭其震怒。