Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
A lungkaang e napui ni teh a im hah a sak, hatei ka pathu e ni teh amae kut hoi ouk a raphoe.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
Kalanlah ka hring e ni BAWIPA a bari, hatei a hringnae ka longkawi e ni teh a dumdam.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Tamipathu e pahni dawk kaisuenae bongpai ao, hatei tamilungkaang e pahni ni teh kânguenae a poe.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Maitotan ohoehnae koe maito im a thoung, hatei moikapap pungnae teh maitotha dawk doeh ao.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Yuemkamcu e ka panuekkhaikung teh laithoe dei hoeh, hatei kapanuekkhaikung kaphawk ni doeh laithoe ouk a dei.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Ka dudam e tami ni teh lungangnae ka tawng nakunghai hmawt mahoeh, hatei kathaipanueknaw hanelah teh panuenae heh ayawica.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
A pahni panuenae na hmu hoeh toteh, tamipathu teh cettakhai yawkaw.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Ma e coungnae panue e heh poukthainae ka tawn e lungangnae doeh, hatei tamipathunaw e pathunae teh dumnae doeh.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Tamipathu ni teh yonnae a panuikhai, hatei tamikalannaw koe ngaikhainae ao.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Lungthin patawnae heh lungthin ni doeh a panue, ayânaw ni teh lunghawinae hai hmawngkhai katang hoeh.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Tamikathout imthung teh ka rawk han doeh, hatei tamikalan e rim teh a kamhlawng han.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Tami pouknae lahoi teh lam kalan lah a kamcu eiteh, apoutnae koe lah duenae koe ka phat e lam hai ao.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Panui lahun nahai lung a mathoe teh, panuinae a poutnae heh lungmathoenae lah a coung thai.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Lungthin hoi hnuklah ka ban e teh, ama ngainae hoi a kawi han, hatei tamikahawi teh hot patet e lathueng vah ao dawkvah a lunghawi han.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Kamawngrame ni dei e pueng a yuem awh, hatei kâhruetcuet e tami ni teh a cei nahane lamthung kahawicalah a pouk.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Tamilungkaang ni teh a taki dawkvah yonnae hah a roun, hatei tamipathu ni teh amahoima a kâyuem teh a taran a hawi sak.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Tami lungkaduem teh pathu laihoi a kâroe, hatei tamikathout e noenae teh hmuhmanae doeh.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Kamawngrame e coe e teh pathunae doeh, hatei kho ka pouk e teh panuenae kâmuksak lah ao.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Tamikahawi teh tamikahawi hmalah a tabut vaiteh, tamikathout teh tamikalan e takhang koe a tabut han.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Tamikathout teh a imri ni hai a hmuhma, hatei tami ka tawnta ni hui moi a tawn.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
A imri ka dudam e teh tamikayon doeh, hatei tamimathoe ka pahren e teh a lungkahawi e lah ao.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Hnokathout ka pouk e teh lam a phen toung nahoehmaw, hatei lungmanae hoi lawkkatang teh hawinae kapouknaw hane doeh.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Tawknae pueng dawk meknae ao teh, pahni hoi dei rumram e teh voutnae doeh.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Tamilungkaangnaw e bawilukhung teh tawntanae doeh, hatei tamipathu pathunae hateh a pathunae doeh.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Kapanuekkhaikung katang ni teh hringnae a rungngang, hatei kapanuekkhaikung kaphawk ni teh laithoe ouk a dei.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
BAWIPA takinae dawkvah a taranhawi laihoi a tha ao teh, a canaw ni kânguenae a pang awh han.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
BAWIPA takinae teh hringnae tuiphuek lah ao teh, duenae karap dawk hoi kamlang sakkung lah ao.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Tamimaya koe siangpahrang barinae ao teh, tami younca koe e ukkung teh rawkphainae doeh.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
A lung kasawe ni thaipanueknae a tawn, hatei tami lungkaduem e teh pathu tawmrasangnae doeh.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Lungthin damnae teh tak hanelah hringnae lah ao teh utsinnae teh hru ka rawk sakkung doeh.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Tamimathoe repcoungroe e teh ama kasakkung dudam e lah ao, hatei kasakkung ka bari e ni tami kavoutthoupnaw pahrennae a tawn.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Tamikathout teh a thoenae ni letlang a pâlei teh, tamikalan teh a duenae koe kânguenae a tawn.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Thaipanueknae katawnnaw lungthin dawk lungangnae ao, hatei tamipathu e lungthung kaawm e teh kamnue sak lah ao toe.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Lannae ni miphun a tawmrasang, hatei yonnae teh tami pueng hanelah min mathoenae doeh.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Tamilungkaang okhai e teh siangpahrang ni a ngai pouh, hatei yeirai ka po sakkung koe a lung ouk a khuek
