Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Dana oghul atisining terbiyisige köngül qoyar; Mesxire qilghuchi tenbihke qulaq salmas.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Adem durus éghizining méwisidin huzurlinar; Tuzkorlar zorawanliqqa hewes qilip zorawanliqqa uchrar.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
Sözde éhtiyatchan kishi jénini saqlap qalar; Aghzi ittik halaketke uchrar.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Hurunning arzu-tiliki bar, lékin érishelmes; Lékin tirishchan etliner.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Heqqaniy adem yalghanchiliqtin yirginer; Qebih bolsa sésip, shermende bolar.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Yoli durusni heqqaniyet qoghdar; Lékin gunahkarni rezillik yiqitar.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Beziler özini bay körsetkini bilen emeliyette quruq sölettur; Beziler özini yoqsul körsetkini bilen zor bayliqliri bardur.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Öz bayliqi görüge tutulghan bayning jénigha ara turar; Biraq yoqsullar héch wehimini anglimas.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Heqqaniy ademning nuri shadlinip parlar; Biraq yaman ademning chirighi öchürüler.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Kibirliktin peqet jédel-majirala chiqar; Danaliq bolsa nesihetni anglighanlar bilen billidur.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Ishlimey tapqan haram bayliq beriketsizdur; Ter töküp halal tapqan gülliner.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Telmürginige kütüp érishelmeslik köngülni sunuq qilar, Lékin teshnaliqta érishkini «hayatliq derixi»dur.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
[Xudaning] kalam-sözige pisent qilmighan adem gunahning tölimige qerzdar bolar; Lékin permanni qedirligen adem yaxshiliq körer.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Aqilanining telimi hayatliq bergüchi bulaqtur, U séni ölüm tuzaqliridin qutuldurar.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Aqilanilik ademni iltipatqa érishtürer; Biraq tuzkorlarning yoli egri-bügri, japaliq bolar.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Pem-parasetlik adem bilimi bilen ish körer; Hamaqet öz nadanliqini ashkarilar.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Rezil alaqichi bala-qazagha uchrar; Sadiq elchi bolsa derdke dermandur.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Terbiyeni ret qilghan adem namratliship uyatqa qalar; Emma tenbihni qobul qilghan hörmetke érisher.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Emelge ashqan arzu kishige shérin tuyular; Lékin exmeqler yamanliqni tashlashni yaman körer.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Aqilaniler bilen bille yürgen Dan. bolar; Biraq exmeqlerge hemrah bolghan nale-peryadta qalar.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Bala-qaza gunahkarlarning keynidin bésip mangar; Lékin heqqaniylar yaxshiliqning ejrini tapar.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Yaxshi adem perzentlirining perzentlirige miras qaldurar; Gunahkarlarning yighqan mal-dunyaliri heqqaniylar üchün toplinar.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Yoqsulning tashlanduq yéri mol hosul bérer, Lékin adaletsizliktin u weyran bolar.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Tayaqni ayighan kishi oghlini yaxshi körmes; Balini söygen kishi uni estayidil terbiyilep jazalar.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Heqqaniy adem köngli qanaet tapquche ozuq yer; Yamanning qorsiqi ach qalar.
