Ordsprogene 13

1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Ilmi ogeessi gorsa abbaa isaa dhagaʼa; qoostuun namaa immoo dheekkamsa hin dhaggeeffatu.

2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Namni waan afaan isaatii baʼuun waan gaariin gammada; namni hin amanamne garuu jeequmsaaf ariifata.

3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

Namni arraba isaa eeggatu, jireenya isaa eeggata; kan of eeggachuu malee dubbatu immoo baduuf ariifata.

4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Fedhiin dhibaaʼaa yoom iyyuu hin guutamu; fedhiin nama jabaatee hojjetuu immoo guutumaan ni milkaaʼa.

5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

Namni qajeelaan soba jibba; namni hamaan garuu qaanii fi salphina fida.

6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

Qajeelummaatu nama tolaa tiksa; hamminni garuu cubbamaa galaafata.

7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

Namni tokko sooressa of fakkeessa; garuu homaa hin qabu; tokko immoo hiyyeessa of fakkeessa; garuu qabeenya guddaa qaba.

8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Soorumni nama tokkoo furii jireenya isaa taʼuu dandaʼa; hiyyeessi garuu ifannaa hin dhagaʼu.

9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Ifni nama qajeelaa akka gaarii ifa; ibsaan nama hamaa garuu ni dhaama.

10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Of tuulummaan lola qofa baayʼisa; ogummaan garuu warra gorsa dhagaʼan biratti argamti.

11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Maallaqni karaa sobaatiin dhufu dafee bada; namni xinnoo xinnoon maallaqa walitti qabatu garuu ni kuufata.

12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Abdiin lafa irra harkifatu garaa nama dhukkubsa; hawwiin guutamu garuu muka jireenyaa ti.

13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Namni gorsa tuffatu badiisa ofitti fida; kan ajaja ulfeessu immoo badhaasa argata.

14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Barsiisni nama ogeessaa burqaa jireenyaa ti; kiyyoo duʼaa irraas nama deebisa.

15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Hubannaan gaariin surraa argamsiisa; karaan warra hin amanamnee garuu badiisatti isaan geessa.

16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Namni qalbii qabu kam iyyuu beekumsaan hojjeta; gowwaan immoo gowwummaa isaa mulʼisa.

17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Ergamaan hamaan rakkoo keessa seena; ergamaan amanamaan garuu fayyina fida.

18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Namni adabamuu jibbu ni hiyyooma; ni qaanaʼas; kan sirreeffama kabaju immoo ulfina argata.

19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Hawwiin guutame namatti miʼaawa; gowwoonni garuu waan hamaa irraa deebiʼuu balfu.

20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Namni nama ogeessa wajjin deemu ogeessa taʼa, michuun gowwootaa garuu ni miidhama.

21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

Wanni hamaan cubbamoota ariʼata; badhaadhummaan immoo badhaasa qajeelotaa ti.

22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

Namni gaariin ilmaan ilmaan isaatiif dhaala dabarsa; qabeenyi nama cubbamaa garuu qajeeltotaaf kuufama.

23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

Qonnaan hiyyeessaa midhaan guddaa baasa; murtiin jalʼaan garuu haxaaʼee duraa balleessa.

24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Namni harcummee qusatu ilma isaa jibba; kan ilma ofii jaallatu immoo ilaallachaa isa adaba.

25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

Namni qajeelaan hamma quufutti nyaata; garaan nama hamaa garuu ni beelaʼa.