Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Filius sapiens, doctrina patris: qui autem illusor est, non audit cum arguitur.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem praevaricatorum iniqua.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
Qui custodit os suum, custodit animam suam: qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Vult et non vult piger: anima autem operantium impinguabitur.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Verbum mendax iustus detestabitur: impius autem confundit, et confundetur.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Iustitia custodit innocentis viam: impietas autem peccatorem supplantat.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Est quasi dives cum nihil habeat: et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Redemptio animae viri, divitiae suae: qui autem pauper est, increpationem non sustinet.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Lux iustorum laetificat: lucerna autem impiorum extinguetur.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Inter superbos semper iurgia sunt: qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Substantia festinata minuetur: quae autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Spes, quae differtur, affligit animam: lignum vitae desiderium veniens.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat: qui autem timet praeceptum, in pace versabitur. Animae dolosae errant in peccatis: iusti autem misericordes sunt, et miserantur.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Lex sapientis fons vitae, ut declinet a ruina mortis.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Doctrina bona dabit gratiam: in itinere contemptorum vorago.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Astutus omnia agit cum consilio: qui autem fatuus est, aperit stultitiam.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Nuncius impii cadet in malum: legatus autem fidelis, sanitas.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Egestas, et ignominia ei, qui deserit disciplinam: qui autem acquiescit arguenti, glorificabitur.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Desiderium si compleatur, delectat animam: detestantur stulti eos, qui fugiunt mala.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Qui cum sapientibus graditur, sapiens erit: amicus stultorum similis efficietur.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Peccatores persequitur malum: et iustis retribuentur bona.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Bonus reliquit heredes filios, et nepotes: et custoditur iusto substantia peccatoris.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Multi cibi in novalibus patrum: et aliis congregantur absque iudicio.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Qui parcit virgae, odit filium suum: qui autem diligit illum, instanter erudit.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Iustus comedit, et replet animam suam: venter autem impiorum insaturabilis.
