Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Sie tulik lalmwetmet el lohang nu ke mwe luti lun papa tumal, a sie mwet inse fulat el tia ku in fahkak mu el tafongla.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Mwet wo fah eis mwe insewowo ke kas wo lalos, a elos su kutasrik elos suk na in oru ma sulallal.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
El su karinganang kas lal el karingin moul lal; a el su kaskas pusla, el sifacna kunausulla.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Yohk kena lun sie mwet alsrangesr, a el ac tia ku in eis. Sie mwet alken ac eis ma nukewa ma el lungse.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Mwet suwoswos elos srunga kas kikiap, a kas lun mwet koluk uh mwe mwekin ac mwe srungayuk.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Moul suwohs mwe molela moul lun mwet su wangin mwata; a orekma koluk mwe kunausla moul lun mwet koluk.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Kutu mwet uh oru mu elos kasrup, a wangin ma lalos; ac kutu mwet uh oru mu elos sukasrup, a yohk mwe kasrup lalos.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Sie mwet kasrup enenu in orekmakin mani lal in molella liki mwet pwapa koluk, a wangin mwet aksangengye sie mwet sukasrup.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Mwet suwoswos uh oana sie kalem saromrom; mwet koluk uh oana sie lam ma apkuran in kunla.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Inse fulat uh mwe sramtauk akukuin mukena. Elos su suk kas in kasru pa lalmwetmet.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Sie mwet fin eis mwe kasrup ke inkanek fisrasr, ac fah sa na in lisr. Mwet se ma orekma upa in konauk mwe kasrup lal, ac fah oasr ma lal pacl nukewa.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Mwe finsrak lom fin pahtlana, kom ku in maskunak; a fin sun finsrak lom an, kom ac sessesla ke engan.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
Elos su srangesr eis kas in kasru, ac fah sun mwe ongoiya; elos su eis kas in kasru, elos ac fah moul in misla.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Mwe luti lun mwet lalmwetmet uh, sie unon in moul su ac fah kasrekom in kaingkunla mwe sensen nu ke moul lom.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Akfulatyeyuk mwet lalmwetmet, a mwet ma tia ku in lulalfongiyuk fah sun mwe ongoiya.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Mwet ma oasr nunak la elos nunkala mau in wo meet liki elos oru, a mwet lalfon uh akkalemye na nikin lalos.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Sie mwet utuk kas soaru, ac sripauk lokoalok; a sie mwet utuk kas oaru, el orala misla.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Sie mwet su srangesr lutlut, el ac sukasrup ac mwekin. Kutena mwet su porongo kas in kai uh, fah akfulatyeyuk.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Fuka woiya pacl se kom eis ma kom kena nu kac! A mwet lalfon uh tia lungse forla liki ma koluk.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Kupasr nu sin mwet lalmwetmet, ac kom fah lalmwetmet. Kom fin asruoki nu sin mwet lalfon, kom ac fah sun ongoiya.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Mwe lokoalok uh ukwe mwet koluk nu yen nukewa, a ma wo uh ac fah itukyang nu sin mwet suwoswos.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Sie mwet wo ac fah akola mwe kasrup lal tuh tulik nutin tulik natul in usrui, a mwe kasrup lun mwet koluk fah som nu sin mwet suwoswos.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Acn ma soenna imaiyuk lukun ku in orala mwe mongo na yohk nu sin mwet sukasrup, tuh mwet sesuwos uh sruokya lukelos in tia imaiyuk.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Kom fin tia kai tulik nutum, kom tia lungse el. Kom fin lungse el, kom ac kael.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Mwet suwoswos elos kihp pacl nukewa, a mwet koluk elos masrinsral.
