< Ordsprogene 13 >
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Ɗa mai hikima yakan mai da hankali ga umarnin mahaifinsa, amma mai ba’a ba ya sauraran kwaɓi.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Daga abin da ya fito leɓunan mutum ne mutum kan ji daɗin abubuwa masu kyau, amma marar aminci yakan ƙosa ya tā-da-na-zaune-tsaye.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
Duk mai lura da leɓunansa yakan lura da ransa, amma duk mai magana da haushi zai kai ga lalaci.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Rago ya ƙosa ya sami wani abu ainun amma ba ya samun kome, amma sha’awar mai aiki tuƙuru yakan ƙoshi sosai.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Adali yana ƙin abin da yake ƙarya, amma mugu kan jawo kunya da ƙasƙanci.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Adalci yakan lura da mutum mai mutunci, amma mugunta takan sha kan mai zunubi.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Wani mutum yakan ɗauki kansa mai arziki ne, alhali ba shi da kome, wani ya ɗauki kansa shi matalauci ne, alhali shi mawadaci ne ƙwarai.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Arzikin mutum zai iya kuɓutar da ransa, amma matalauci ba ya jin barazana.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Hasken masu adalci kan haskaka ƙwarai, amma fitilar mugaye mutuwa take.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Girmankai kan jawo faɗa ne kawai, amma hikima tana samuwa a waɗanda suke jin shawara.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Kuɗin da aka same su a rashin gaskiya yakan ɓace da sauri, amma duk wanda ya tara kuɗi kaɗan-kaɗan za su yi ta ƙaruwa.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Sa zuciyar da aka ɗaga zuwa gaba kan sa zuciya tă yi ciwo, amma marmarin da aka ƙosar yana kamar itacen rai.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
Duk wanda ya rena umarni zai ɗanɗana ƙodarsa, amma duk wanda ya yi biyayya da umarni zai sami lada.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Koyarwar mai hikima maɓulɓulan rai ne, mai juyar da mutum daga tarkon mutuwa.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Fahimta mai kyau kan sami tagomashi, amma hanyar marar aminci tana da wuya.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Kowane mai azanci yakan nuna sani, amma wawa yakan yi tallen wawancinsa.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Mugun ɗan saƙo kan shiga wahala, amma jakadan da mai aminci yakan kawo warkarwa.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Duk wanda ya ƙyale horo yakan kai ga talauci da kuma kunya, amma duk wanda ya karɓi gyara yakan sami girma.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Marmarin da aka cika yana da daɗi ga rai, amma wawa yana ƙyamar juyewa daga mugunta.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Shi da yake tafiya tare da masu hikima yakan ƙaru da hikima, amma abokin wawaye zai yi fama da lahani.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Rashin sa’a kan fafare mai zunubi, amma wadata ce ladar adali.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Mutumin kirki kan bar gādo wa’ya’ya’ya’yansa, amma arzikin mai zunubi ajiye ne da aka yi wa mai adalci.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Gonar matalauci za tă iya ba da abinci a yalwace, amma rashin adalci kan share shi tas.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Duk wanda ba ya horon ɗansa ba ƙaunarsa yake yi ba, amma duk mai ƙaunarsa yakan kula ya hore shi.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Masu adalci sukan ci isashen abinci, amma cikin mugaye na fama da yunwa.