Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
A wijs sone is the teching of the fadir; but he that is a scornere, herith not, whanne he is repreuyd.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
A man schal be fillid with goodis of the fruit of his mouth; but the soule of vnpitouse men is wickid.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
He that kepith his mouth, kepith his soule; but he that is vnwar to speke, schal feel yuels.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
A slow man wole, and wole not; but the soule of hem that worchen schal be maad fat.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
A iust man schal wlate a fals word; but a wickid man schendith, and schal be schent.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Riytfulnesse kepith the weie of an innocent man; but wickidnesse disseyueth a synnere.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
A man is as riche, whanne he hath no thing; and a man is as pore, whanne he is in many richessis.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Redempcioun of the soule of man is hise richessis; but he that is pore, suffrith not blamyng.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
The liyt of iust men makith glad; but the lanterne of wickid men schal be quenchid.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Stryues ben euere a mong proude men; but thei that don alle thingis with counsel, ben gouerned bi wisdom.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
Hastid catel schal be maad lesse; but that that is gaderid litil and litil with hond, schal be multiplied.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Hope which is dilaied, turmentith the soule; a tre of lijf is desir comyng.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
He that bacbitith ony thing, byndith hym silf in to tyme to comynge; but he that dredith the comaundement, schal lyue in pees.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
The lawe of a wise man is a welle of lijf; that he bowe awei fro the falling of deth.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Good teching schal yyue grace; a swolowe is in the weie of dispiseris.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
A fel man doith alle thingis with counsel; but he that is a fool, schal opene foli.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
The messanger of a wickid man schal falle in to yuel; a feithful messanger is helthe.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Nedynesse and schenschip is to him that forsakith techyng; but he that assentith to a blamere, schal be glorified.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Desir, if it is fillid, delitith the soule; foolis wlaten hem that fleen yuels.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
He that goith with wijs men, schal be wijs; the freend of foolis schal be maad lijk hem.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Yuel pursueth synneris; and goodis schulen be yoldun to iust men.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
A good man schal leeue aftir him eiris, sones, and the sones of sones; and the catel of a synnere is kept to a iust man.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Many meetis ben in the new tilid feeldis of fadris; and ben gaderid to othere men with out doom.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
He that sparith the yerde, hatith his sone; but he that loueth him, techith bisili.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
A iust man etith, and fillith his soule; but the wombe of wickid men is vnable to be fillid.
