Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
Ca aka cueih loh pa kah thuituennah a hnatun tih, hmuiyoi long tah tluungnah pataeng hnatun pawh.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
Hlang lai thaih lamloh a then khaw a cah dae, hnukpoh kah hinglu tah kuthlahnah la poeh.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
A hinglu aka ngaithuen long tah a ka a tuem, a ka aka ang soeh khaw amah ham porhaknah la om.
4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Kolhnaw loh a ngaidam dae a hinglu a thum moenih. Tedae aka haam kah a hinglu tah hah ngaikhoek.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Aka dueng loh a hong ol te a hmuhuet. Halang tah a borhim tih a hmai tal.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Duengnah loh thincaknah longpuei te a kueinah tih, halangnah loh tholhnah a paimaelh.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Boei tih ba aka khueh pawt khaw om, vawtthoek dae a boei a rhaeng aka coih khaw om.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
Khuehtawn he hlang kah hinglu tlansum ni. Tedae khodaeng loh tluungnah a yaak moenih.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
Aka dueng kah khosae tah a kohoe tih, halang kah hmaithoi tah a thih pah.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
Althanah loh olpungnah a paek tih, uentonah dongah cueihnah om.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
A honghi lamkah boeirhaeng khaw yip muei tih, amah kut neh aka coi long tah a ping sak.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Ngaiuepnah loh lungbuei aka nue a dangrhoek tih, hingnah thingkung loh ngaihlihnah a cung sak.
13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
Olka aka hnoelrhoeng loh amah ham lai a koi vetih, olpaek aka rhih te anih loh a rhong ni.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Aka cueih kah olkhueng tah hingnah thunsih la om tih, dueknah hlaeh lamloh aka nong sak la om.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Lungmingnah then tah mikdaithen la a khueh tih, hnukpoh kah longpuei tah mueng.
16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
Aka thaai loh mingnah neh boeih a saii tih, aka ang loh a anglat te a yaal.
17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Halang puencawn tah yoethae ah cungku tih, oltak kah laipai tah hoeihnah la om.
18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Khodaeng neh yah loh thuituennah a hlahpham tih, toelthamnah aka tuem tah a thangpom.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
Ngaihlihnah a dip te hinglu ham khaw tui dae, aka ang long tah boethae lamloh nong ham te tueilaehkoi la a om pah.
20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
Hlang cueih taengah aka cet la aka cet tah cueih rhoela cueih tih, hlang ang neh aka luem tah lolh coeng.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
Hlangtholh rhoek te yoethae loh a hloem dae, aka dueng te hnothen neh a thuung.
22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Hlang then long tah a ca kah a ca khaw a phaeng dae, laihmu kah a thadueng tah hlang dueng hamla a khoem pah.
23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Khodaeng kah khohai cang tah thawt tangloeng dae, tiktamnah a om pawt dongah a khoengvoep.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
A ca aka thiinah loh a cungcik a hnaih, tedae aka lungnah tah thuituennah neh a toem.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Hlang dueng loh a hinglu dongah kodam la a caak dae, halang tah a bung a vaitah.
