Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Obiara a ɔpɛ ahohyɛso no pɛ nimdeɛ, na nea okyi nteɛso no yɛ ogyimifo.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Nnipa pa nya Awurade nkyɛn adom, na Awurade bu amumɔyɛfo fɔ.
3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Amumɔyɛsɛm rentumi mma onipa ase ntim, na wɔrentumi ntu ɔtreneeni ase.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
Ɔyere a ɔwɔ suban pa yɛ ne kunu ahenkyɛw, nanso ɔyere nimguasefo te sɛ porɔwee wɔ ne kunu nnompe mu.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Atreneefo nhyehyɛe yɛ pɛ, na amumɔyɛfo afotu yɛ nnaadaa.
6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Amumɔyɛfo nsɛm da hɔ twɛn mogya, na ɔtreneeni kasa yi wɔn fi mu.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Wotu amumɔyɛfo gu na wɔyera, nanso atreneefo fi gyina pintinn.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Wɔkamfo onipa sɛnea ne nyansa te na nnipa a wɔn adwene yɛ kɔntɔnkye de, wobu wɔn animtiaa.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Eye sɛ wobɛyɛ wo ho sɛ ɔteta nanso wowɔ ɔsomfo, sen sɛ wobɛyɛ wo ho sɛ obi, nanso wunni aduan.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Ɔtreneeni ma ne nyɛmmoa nea wɔpɛ, na amumɔyɛfo nneyɛe a eye pa ara yɛ atirimɔden.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Nea ɔyɛ nʼasase so adwuma no benya aduan bebree, na nea odi nsɛm huhuw akyi no nni adwene.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
Amumɔyɛfo pɛ abɔnefo asade, nanso ɔtreneeni ase dɔ.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Ɔbɔnefo anosɛm yi no sɛ afiri, nanso ɔtreneeni nya ne ho tetew wɔ ahohia mu.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
Nneɛma pa fi onipa anom aba mu hyɛ no ma sɛnea ne nsa ano adwuma ma no akatua no.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
Ɔkwasea akwan teɛ nʼani so, na onyansafo tie afotu.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Nkwaseafo bo nkyɛ fuw, nanso mmadwemma bu wɔn ani gu animka so.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Ɔdanseni nokwafo di adanse turodoo, na nea odi adansekurum no twa nkontompo.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Nsɛm hunu keka wowɔ te sɛ afoa nanso onyansafo tɛkrɛma ma abodwo.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Ano a ɛka nokware no tim hɔ daa, na atoro tɛkrɛma renkyɛ koraa.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Nnaadaa hyɛ wɔn a wodwen bɔne ho no koma mu, na wɔn a wɔpɛ asomdwoe nya ahosɛpɛw.
21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Ɔhaw biara rento ɔtreneeni, nanso amanehunu mee amumɔyɛfo.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
Awurade kyi ano a etwa atoro, na nʼani gye nnipa a wodi nokware ho.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Ɔtreneeni mmɔ ne nimdeɛ ho dawuru nanso ɔkwasea koma da agyimisɛm adi.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Nsa a ɛyɛ adwuma no bedi tumi, nanso akwadworɔ wie nkoasom mu.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Koma a ɛpere ade ho ma onipa botow, nanso nkuranhyɛsɛm bi hyɛ no den.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Ɔtreneeni wɔ ntoboase wɔ ayɔnkofa mu, nanso amumɔyɛfo kwan ma wɔfom.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
Onihawfo ntoto ne hanam, nanso nsiyɛfo ahonyade som bo ma wɔn.
28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Trenee kwan mu wɔ nkwa; na owu nni saa kwan no so.
