< Ordsprogene 12 >

1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Azerinte fatgohu kegu'ma avesintemo'a, ama' antahi'zamofonku avesinente. Hianagi azeri ante fatgohu kegu'ma avesrama hunte'mo'a, neginagi vahe mani'ne.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Knare zamavu'zamava'ma nehaza vahera, Ra Anumzamo'a avesi nezamanteanagi, havi zamavu'zmava'ma hunaku'ma retroma nehaza vahera, Ra Anumzamo'a haviza hu'naze huno huzmantegahie.
3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Kefozama hanaza zantetira mani'zazmia retrora osugahaze. Hianagi fatgo zamavu'zmavaza'ma hanazana, rafunare'za mani'nageno, vahe'mo'za eri tasagira osugahaze.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
Hentofa avu'ava'ene a'mo'a, nevena knare agi nemie. Hianagi knare avu'ava osania a'mo'a, nevena zaferinafi namureno kasriankna hugahie.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Fatgo vahe'mo'ma antahi'zama retroma hania antahi'zamo'a, knare huno fatgo hu'ne. Hianagi havi zamavu'zamava nehanaza vahe'mo'zama, tami'naza antahi'zana, regavatga hugahaze.
6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mokizmi ke'mo'a, vahe zamahe nefria vahe'mokizmi zamazankna hu'ne. Hianagi fatgo vahe'mofo kemo'a, vahe'mokizmia zamagu'nevazie.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za, haviza hu'za fanane nehaze. Hianagi fatgo vahe'mokizmi naga'mo'za, oti hanavenetize.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Antahi'zama'amo'ma knare'ma hu'nesia nera, vahe'mo'za husga huntegahaze. Hianagi antahi'za zmimo'ma fatgoma osu vahera, vahe'mo'za zamavesra huzmantegahaze.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Eri'za vahe'ama mani'ne'nia vahe'mo'ma, anteramino amane vahe maniazama hanimo'a, zamunte omane vahe'mo'za zamagra'a zamavufaga erisga nehazageno ne'zazmia omane vahera zamagatere'naze.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Fatgo vahe'mo'a zagagafa'amofona kegavagriso'e hunezamante. Hianagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za zagagafa zamia kegava hugahazanagi, kanonkeve zamigahaze.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Amuho hu'za hozama antaza vahe'mo'za, rama'a ne'za me'nenige'za negahaze. Hianagi neginagi vahe'mo'za, nena raga'a omne'zante knazmia ahe fri'za eri'zana e'nerize.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za kefo zamavu'zamava hu'za eri'za vahe'mokizmi zante ke zmanunu nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za, arafuna rene'za raga rentegahaze.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za, havigema nehaza kezamifinti, krifu ahazankna nehaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za ana krifufina ohe'za agateneraze.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
Knare zamageru'ene vahe'mo'za, kezmireti knare'zana e'nerize. Hagi eri'za vahe'mo'za, anahu kna hu'za erizazmireti mizazmia e'nerize.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
Neginagi vahe'mo'zama zamagesama antahi'zana, zamagrama nehaza zamo'a fatgo hu'ne hugahazanagi, ama' antahi'zane vahe'mo'za rumo'zama antahintahima zamizankea nentahize.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Neginagi vahe'mokizmia zamarimpa he'zamo'a ame huno amate eama hanigenka kegahananagi, ama' antahi'zane vahe'mo'a azeri havizama nehinkeno'a, rimpa he'zamo'a eama hanigenka onkegahane.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Tamagema hu vahe'mo'a, keagare'ma otisimofona tamage huno hufore huntegahie. Hianagi havigema hu vahe'mo'a, keagare'ma otisimofona havige huno hu frakintegahie.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Antahintahima osuno ame'ama huno hu ke'mo'a, kazimo vahe avufafi reankna nehie. Hianagi antahintahima huteno, keagagama hu vahe'mofo kemo'a, zamaza huno zamazeri neganamare.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Tamage ke'mo'a mevava hugahie. Hianagi havigema hu kemo'a, za'zatera omanegahie.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Kefo antahintahine vahe'mokizmi zamagu'afina vahe'ma rezmavataga hu antahi'zamo avite'ne. Hianagi rimpa fru zanku'ma nehaza vahe'mo'za muse hugahaze.
21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Fatgo vahe'mokizmirera hazenke zana omegahie. Hianagi havi zamavu'zamava'ene vahe'mokizmirera, hazenke zamo'a avitegahie.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
Ra Anumzamo'a havigema nehaza vahekura, tusiza huno agotezmanteno avesra hunezamante. Hianagi, tamagema nehaza vahekura, tusi muse nehie.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Ama' antahi'zane vahe'mo'za ame hu'za antahintahi zazmia eri ante ama nosaze. Hianagi neginagi vahe'mo'za neginagi antahintahizamia ame hu'za huama nehaze.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Hanavetinka eri'zama erisanana, kva vahe fore hugahane. Hianagi feru vahe'ma manisanana, kazokzo eri'za vahe manigahane.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Antahintahi hakarema hu'zamo'a, vahe'mofona azeri antepri nehie. Hianagi zamazeri hanaveti ke'ma vahe'ma huzami zamo'a, zamazeri antesga nehige'za muse nehaze.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Fatgo vahe'mo'za tava'ozamire'ma nemaniza vahe'mokizmia, knare antahi'za zami'za knare kante zamavare'za nevaze. Hianagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za zamavare'za havifi nevaze.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
Feru vahe'mo'zama zagagafama ahesazana onkregahaze. Hianagi kazigazi huno eri'zama eri'zamo'a, vahe'mofona marerisa feno zama'e.
28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Fatgo avu'ava'ma huno mani'zamo'a, knare nomanizamofo ka me'ne. Hagi ana fatgo avu'ava'ma avaririzamo'a, fri'zana omane'ne.

< Ordsprogene 12 >