Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Ame si lɔ̃ amehehe la lɔ̃a sidzedze, ke ame si lé fu mokaname la, bometsilae.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Yehowa vea ame nyui la nu, ke ebua fɔ ayemenuwɔla ya.
3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Womatsɔ vɔ̃ɖivɔ̃ɖi aɖo ame gɔme anyii o gake womate ŋu aho ame dzɔdzɔe ya o.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
Srɔ̃nyɔnu zazɛ̃ nye fiakuku na srɔ̃ŋutsua, ke srɔ̃nyɔnu ŋukpenanuwɔla nye ŋuɖui le ƒu tome na srɔ̃a.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Ame dzɔdzɔe ƒe ɖoɖowo toa mɔ ɖeka, ke ame vɔ̃ɖi ƒe aɖaŋuɖoɖo nye beble.
6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Ame vɔ̃ɖiwo ƒe nyawo le lalam na ʋu gake dzɔdzɔetɔwo ƒe nuƒoƒo ɖea wo.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Wotutua ame vɔ̃ɖiwo ƒua anyi eye womeganɔa anyi o, ke ame dzɔdzɔe ƒe aƒe lia ke ɖaa.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Wokafua ame le nunya si le esi la ta, ke wodoa vlo ŋutsu tagbɔ kuku tɔwo.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Enyo be nànye ame tsɛ aɖe ko eye subɔla nanɔ asiwò, wu be nàwɔ ɖokuiwò amegãe eye nuɖuɖu manɔ asiwò o.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Ame dzɔdzɔe léa be na eƒe lãwo ke dɔmenyo siwo ame vɔ̃ɖiwo ya wɔna la nye ŋutasesẽ.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Ame si ŋlɔ eƒe agble la akpɔ nuɖuɖu geɖe, ke ame si kplɔa blezibledi ɖo la, numanyalae.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
Ame vɔ̃ɖiwo ƒe nu siwo woha la le ŋutasẽlawo dzrom, ke ame dzɔdzɔewo ƒe ke ƒona ɖe to sesĩe.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vlo ƒoƒo zua mɔ ɖenɛ, ke ame dzɔdzɔe dona le fu me.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
Ame ƒe nu ƒe kutsetse hea nu nyuiwo vɛ nɛ taŋtaŋtaŋ, eye enye nyateƒe be dɔ si ame tsɔ eƒe asi wɔ lae hea viɖe vɛ nɛ.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
Bometsila ƒe mɔ dzɔna le eya ŋutɔ ƒe ŋkume, ke ame dzɔdzɔe xɔa aɖaŋuɖoɖo.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Bometsila ɖea eƒe dziku fiana zi ɖeka, ke nunyala doa toku dzudzu.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Ɖasefo nyateƒetɔ gblɔa nya si le eteƒe le ʋɔnu, ke aʋatsoɖasefo daa alakpa le ʋɔnu.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Nya vlowo ƒona ɖe ame abe yi ene, ke ame dzɔdzɔe ƒe aɖe hea dɔyɔyɔ vɛ.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Nyateƒenuyiwo nɔa anyi ɖikaa, ke alakpaɖe nu mesena yina o.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Beble le ame siwo ɖoa nu vɔ̃ɖi la ƒe dzi me, ke dzidzɔ nɔa ame siwo hea ŋutifafa vɛ la ƒe dzi me.
21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Dzɔgbevɔ̃e medzɔna ɖe ame dzɔdzɔe dzi o, ke ame vɔ̃ɖiwo la, xaxa yɔa wo me fũu.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
Yehowa lé fu alakpanuyiwo, ke ekpɔa dzidzɔ ɖe ame siwo toa nyateƒe la ŋu.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Nunyala mekɔa nu le sidzedze si su esi la dzi o, ke bometsilawo ƒe dzi ɖea gbeƒã woƒe bometsitsi.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Asi si doa vevi nu la aɖu fia, ke kuviawɔwɔ kplɔa ame ɖona ɖe dɔ sesẽ me.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Nuxaxa le dzi me tea ame ɖe anyi, ke amenuvenya dea dzi ƒo na ame.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Ame dzɔdzɔe ɖoa ŋu ɖo le xɔlɔ̃wɔwɔ me, ke ame vɔ̃ɖiwo ƒe mɔ kplɔa wo tranae.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
Kuviatɔ memea eƒe adelã o, ke nunyala léa be na eƒe nunɔamesiwo.
28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Agbe le dzɔdzɔenyenye ƒe mɔ me, makumaku le mɔ ma dzi.
