Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Whoso is loving instruction, is loving knowledge, And whoso is hating reproof [is] brutish.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
The good bringeth forth favour from Jehovah, And the man of wicked devices He condemneth.
3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
A man is not established by wickedness, And the root of the righteous is not moved.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
A virtuous woman [is] a crown to her husband, And as rottenness in his bones [is] one causing shame.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
The thoughts of the righteous [are] justice, The counsels of the wicked — deceit.
6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
The words of the wicked [are]: 'Lay wait for blood,' And the mouth of the upright delivereth them.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Overthrow the wicked, and they are not, And the house of the righteous standeth.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
According to his wisdom is a man praised, And the perverted of heart becometh despised.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Better [is] the lightly esteemed who hath a servant, Than the self-honoured who lacketh bread.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
The righteous knoweth the life of his beast, And the mercies of the wicked [are] cruel.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Whoso is tilling the ground is satisfied [with] bread, And whoso is pursuing vanities is lacking heart,
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
The wicked hath desired the net of evil doers, And the root of the righteous giveth.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
In transgression of the lips [is] the snare of the wicked, And the righteous goeth out from distress.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
From the fruit of the mouth [is] one satisfied [with] good, And the deed of man's hands returneth to him.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
The way of a fool [is] right in his own eyes, And whoso is hearkening to counsel [is] wise.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
The fool — in a day is his anger known, And the prudent is covering shame.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Whoso uttereth faithfulness declareth righteousness, And a false witness — deceit.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
A rash speaker is like piercings of a sword, And the tongue of the wise is healing.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
The lip of truth is established for ever, And for a moment — a tongue of falsehood.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Deceit [is] in the heart of those devising evil, And to those counselling peace [is] joy.
21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
No iniquity is desired by the righteous, And the wicked have been full of evil.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
An abomination to Jehovah [are] lying lips, And stedfast doers [are] his delight.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
A prudent man is concealing knowledge, And the heart of fools proclaimeth folly.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
The hand of the diligent ruleth, And slothfulness becometh tributary.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Sorrow in the heart of a man boweth down, And a good word maketh him glad.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
The righteous searcheth his companion, And the way of the wicked causeth them to err.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
The slothful roasteth not his hunting, And the wealth of a diligent man is precious.
28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
In the path of righteousness [is] life, And in the way of [that] path [is] no death!
