Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Toelthamnaak ak lungnaak ing simnaak ce lungna nawh, zyihtoelnaak ak sawhnaak taw qamsa ing myih hy.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Thlakdyng ing Bawipa kawzeelnaak hu nawh, theem amak leek ak sai ing Bawipa kawsonaak zaawk kaw.
3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Thlanghqing ve seet sainaak ing am cak sak nawh, thlakdyng ang dyih hyn taw cak kaw.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
Khawsak ak leek nu taw a vaa ham boei lumykna awm nawh, chahnaak kawi theem ak saipyi taw a vaa quh ak haawn sak ni.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Thlakdyng ak khawpoeknaak taw leek nawh, thlakche ak khawpoeknaak taw thailatnaak ni.
6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Thlakche ak awi ing thlang thi ang lawng hly qeh nawh, thlakdyng ak awi ingtaw amah loet sak hy.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
Khawsak amak leekkhqi taw khaawngna awm kawm saw qeeng kawm uh, thlakdyng a ipkhui taw ak cakna dyi poe kaw.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Thlang a cyihtaak amyihna kyihcahna awm kawm saw, kawpoek amak leek thlang taw thlang ing hep kaw.
9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
Kawpoek saang toen nawh aikawi amak ta ang lakawh, kawpoek neem nawh ikawm amak ta tamnaa taak ve leek ngai hy.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Thladyng ingtaw a qamsaa ai kawi ce poek nawh, cehlai, thlakqaw am qeennaak ak saang soeih taw thekhanaak ni.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
A lo awh bi ak bii thlang ingtaw ai kawi khawzah ta nawh, a naawmnaak ak sui thlang ingtaw cyihnaak am ta hy.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
Khawsak amak leekkhqi ing thlakchekhqi a lawk nai unawh, thlakdyngkhqi a zung taw cak poepa hy.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Thlangthawlh taw amah ak awi awh aawk nawh, thlakdyng taw kyinaak awhkawng loet kaw.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
Thlang am lai thaih ing themleek bee sak nawh, amah a bii phu ing ak tingna pekna awm kaw.
15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
Thlakqaw ing amah mik huhawh a lam thyym sak hy, cehlai thlakcyi ingtaw thlak awi ngai hy.
16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Thlakqaw ing ak kawsonaak pho sak pahoei nawh, thlakcyi ingtaw chah kawi ce thuhphah hy.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Awihthyym ak kqawn ing ypawmnaak dang sak nawh, amak thyym dyihthingna ak dyi taw thlangthai palat ni.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Poek kaana awi tinaak ing cimcamyihna thlang sun nawh, thlakcyi ak awi ing thlang qoei sak hy.
19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Hui ak thyym taw kumquina cak sakna awm kawm saw, qaai awi kqawn taw kawlhkalh ca ham ni.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Them amak leek ak poekkhqi kawlungawh thailatnaak awm nawh, qoepnaak ak sai khqi hamna taw zeelmangnaak ni.
21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Thlakdyng ak khanawh amak leek them ing am pha kawm saw, khawsak amak leekkhqi cetaw amak leek them ingawh bee kawm uh.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
Qaai ak kqawn am lai taw Bawipa ing sawh na nawh, ak thyymna ak khawsakhqi taw Bawipa ing ym khqi hy.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
Thlakcyi ing cyihnaak thuh nawh. Thlakqaw kawlung ingtaw qawnaak dang sak hy.
24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Thlak meetkhqi kut ing thlang uk kawm saw, thlang thakdamkhqi taw tamnaa bibinaak ing dyt kaw.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Lyynaak kawlung ing thlang patang sak nawh, awih leek ing thlang awmhly sak hy.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Thlakdyng taw a imceng ham hquikungna awm nawh, khawsak amak leekkhqi ing kqeeng-naak pha sak hy.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
Thaa ak ngak ing a qamsaa kah saa am keuh hy, cehlai thaa ak meet ing a taak khawh khui awhkaw lo nawh thlang pe hy.
28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Dyngnaak lamawh hqingnaak awm nawh, ce lamawh thihnaak am awm hy.
