Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
Bimekelo kilo ya lokuta ezali lokola makambo ya nkele na miso ya Yawe, kasi kilo ya sembo ezali elengi na miso na Ye.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Tango lolendo eyaka, soni mpe eyaka, kasi bwanya ezali elongo na bato oyo bamikitisaka.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Boyengebene ya bato ya sembo etambolisaka bango, kasi mayele mabe ya bato oyo batambolaka na boyengebene te ebebisaka bango.
4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Bomengo ekolongisa ata moke te na mokolo ya kanda ya Nzambe, kasi bosembo ekangolaka na kufa.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Bosembo ya moto oyo atambolaka alima ekomisaka nzela na ye sembo, kasi moto mabe akokweya mpo na mabe na ye moko.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
Bosembo ya bato oyo batambolaka alima ekangolaka bango, kasi bato oyo batambolaka na boyengebene te bakweyaka na motambo ya baposa na bango.
7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Soki moto mabe akufi, elikya na ye mpe ekufi; boye, elikya nyonso oyo etiami na bomengo na ye mpe ekufi.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Moto ya sembo akokangolama na pasi, mpe moto mabe akomona pasi na esika ya moto ya sembo.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Moto ya mbindo abebisaka moninga na ye na maloba ya monoko na ye, kasi boyebi ekokangola bato ya sembo.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Tango bato ya sembo bapambolamaka, engumba esepelaka; mpe tango moto mabe akufaka, bato bagangaka na esengo.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Engumba etongamaka na nzela ya mapamboli ya bato ya sembo, kasi ebebisamaka na nzela ya monoko ya bato mabe.
12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Moto oyo atiolaka moninga na ye azangi mayele, kasi moto ya mayele avandaka kimia.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
Moto oyo aswanaka abimisaka basekele, kasi moto oyo azali na molimo ya sembo abombaka basekele.
14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
Mpo na kozanga koyeba kokamba, ekolo ekokweya; kasi lobiko ezali kati na motango ebele ya bapesi toli.
15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
Moto oyo abetaka tolo mpo na kondima baniongo ya mopaya akomona solo pasi, kasi moto oyo aboyaka kozwa bikateli akozala na kimia.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Mwasi ya malamu azwaka lokumu, mpe bato ya makasi bazwaka bomengo.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
Moto oyo asalelaka bato bolamu amisalelaka nde bolamu, kasi moto na kanza amimonisaka pasi.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
Moto mabe asalaka mosala na lokuta, kasi moto oyo alonaka na bosembo akozwa lifuti ya malonga.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Lokola bosembo ememaka na bomoi, moto oyo alandaka nzela ya mabe alandaka nde nzela ya kufa.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Bato ya kilikili bazalaka nkele na miso ya Yawe, kasi bato oyo bazangi pamela basepelisaka Ye.
21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
Moto mabe akosambisama solo, kasi bakitani ya bayengebene bakokangolama.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Mwasi ya kitoko, kasi azangi mayele, azali lokola lopete ya wolo na zolo ya ngulu.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Baposa ya moto ya sembo esukaka kaka malamu, nzokande elikya ya moto mabe ezelaka kaka kanda ya Nzambe.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Moto oyo akabaka na motema malamu azwaka mingi koleka, mpe moto oyo abombaka kaka akomaka mobola.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Moto oyo akabaka akokoma na bomengo; mpe moto oyo apesaka bato mosusu mayi, ye mpe bakopesa ye mayi.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Moto oyo abombaka ble, bato bakolakela ye mabe; kasi lipamboli ezali epai na moto oyo akoteka yango.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Moto oyo alukaka kosala bolamu akozwa ngolu, kasi pasi ekomelaka moto oyo alukaka kosala mabe.
28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Moto oyo atiaka elikya na bomengo na ye akokweya, kasi bayengebene bakozala kitoko lokola makasa ya sika.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
Moto oyo akotisaka mobulu kati na ndako na ye akozwa mopepe lokola libula, mpe moto oyo azangi mayele akokoma mowumbu ya moto ya bwanya.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Mbuma ya moto ya sembo ezali nzete ya bomoi, mpe moto ya bwanya abengaka bato pene na ye.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Soki moto ya sembo azwaka litomba na ye awa na mokili, ekozala boni mpo na moto mabe mpe mosumuki?
