Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
いつはりの權衝はヱホバに惡まれ 義しき分銅は彼に欣ばる
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
驕傲きたれば辱も亦きたる謙だる者には智慧あり
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
直者の端荘は己を導き悖逆者の邪曲は己を亡す
4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
寳は震怒の日に益なし されど正義は救ふて死をまぬかれしむ
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
完全者はその正義によりてその途を直くせられ 惡者はその惡によりて跌るべし
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
直者はその正義によりて救はれ 悸逆者は自己の惡によりて執へらる
7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
惡人は死るときにその望たえ 不義なる者の望もまた絶べし
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
義者は艱難より救はれ 惡者はこれに代る
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
邪曲なる者は口をもてその鄰を亡す されど義しき者はその知識によりて救はる
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
義しきもの幸福を受ればその城邑に歓喜あり 惡きもの亡さるれば歓喜の聲おこる
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
城邑は直者の祝ふに倚て高く挙られ 惡者の口によりて亡さる
12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
その鄰を侮る者は智慧なし 聡明人はその口を噤む
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
往て人の是非をいふ者は密事を洩し 心の忠信なる者は事を隠す
14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
はかりごとなければ民たふれ 議士多ければ平安なり
15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
他人のために保證をなす者は苦難をうけ 保證を嫌ふ者は平安なり
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
柔順なる婦は榮誉をえ 強き男子は資財を得
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
慈悲ある者は己の霊魂に益をくはへ 残忍者はおのれの身を擾はす
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
惡者の獲る報はぴなしく 義を播くものの得る報賞は確し
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
堅く義をたもつ者は生命にいたり 惡を追もとむる者はおのれの死をまねく
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
心の戻れる者はヱホバに憎まれ 直く道を歩む者は彼に悦ばる
21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
手に手をあはするとも惡人は罪をまぬかれず 義人の苗裔は救を得
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
美しき婦のつつしみなきは金の環の豕の鼻にあるが如し
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
義人のねがふところは凡て福祉にいたり 惡人ののぞむところは震怒にいたる
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
ほどこし散して反りて増ものあり 與ふべきを吝みてかへりて貧しきにいたる者あり
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
施與を好むものは肥え 人を潤ほす者はまた利潤をうく
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
穀物を蔵めて糶ざる者は民に阻はる 然れど售る者の首には祝福あり
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
善をもとむる者は恩恵をえん 惡をもとむる者には惡き事きたらん
28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
おのれの富を恃むものは仆れん されど義者は樹の青葉のごとくさかえん
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
おのれの家をくるしむるものは風をえて所有とせん 愚なる者は心の智きものの僕とならん
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
義人の果は生命の樹なり 智慧ある者は人を捕ふ
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
みよ義人すらも世にありて報をうくべし況て惡人と罪人とをや
