Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Mudar je sin radost ocu svojemu, a lud je sin žalost materi svojoj.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Ne pomaže nepravedno blago, nego pravda izbavlja od smrti.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Ne da Gospod da gladuje duša pravednikova, a imanje bezbožnièko razmeæe.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Nemarna ruka osiromašava, a vrijedna ruka obogaæava.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Ko zbira u ljeto, sin je razuman; ko spava o žetvi, sin je sramotan.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta bezbožnièka pokriva nasilje.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Spomen pravednikov ostaje blagosloven, a ime bezbožnièko truhne.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Ko je mudra srca, prima zapovijesti; a ko je ludijeh usana, pašæe.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Ko hodi bezazleno, hodi pouzdano; a ko je opak na putovima svojim, poznaæe se.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Ko namiguje okom, daje muku; i ko je ludijeh usana, pašæe.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Usta su pravednikova izvor životu, a usta bezbožnièka pokriva nasilje.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Mrzost zameæe svaðe, a ljubav prikriva sve prijestupe.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a za leða je bezumnoga batina.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Mudri sklanjaju znanje, a usta ludoga blizu su pogibli.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Bogatstvo je bogatima tvrd grad, siromaštvo je siromasima pogibao.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Rad je pravednikov na život, dobitak bezbožnikov na grijeh.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Ko prima nastavu, na putu je k životu; a ko odbacuje kar, luta.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Ko pokriva mržnju, lažljivih je usana; i ko iznosi sramotu, bezuman je.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
U mnogim rijeèima ne biva bez grijeha; ali ko zadržava usne svoje, razuman je.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Jezik je pravednikov srebro odabrano; srce bezbožnièko ne vrijedi ništa.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Usne pravednikove pasu mnoge, a bezumni umiru s bezumlja.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Blagoslov Gospodnji obogaæava a bez muke.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Bezumniku je šala èiniti zlo, a razuman èovjek drži se mudrosti.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Èega se boji bezbožnik, ono æe ga snaæi; a što pravednici žele, Bog æe im dati.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Kao što prolazi oluja, tako bezbožnika nestaje; a pravednik je na vjeèitom temelju.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Kakav je ocat zubima i dim oèima, taki je ljenivac onima koji ga šalju.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Strah Gospodnji dodaje dane, a bezbožnicima se godine prekraæuju.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Èekanje pravednijeh radost je, a nadanje bezbožnijeh propada.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Put je Gospodnji krjepost bezazlenomu, a strah onima koji èine bezakonje.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Pravednik se neæe nigda pokolebati, a bezbožnici neæe nastavati na zemlji.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Usta pravednikova iznose mudrost, a jezik opaki istrijebiæe se.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Usne pravednikove znaju što je milo, a bezbožnièka su usta opaèina.
