Ordsprogene 10

1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

O razan-dreha’ i Selomòo. Mahaehak’ an-drae ty anake karafito, fe mañore an-drene’e ty anadahy gege.

2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

Tsy manjofake ty vara niazo an-kalo-tsere’e, fa mañaha an-kavilasy ty havantañañe.

3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

Tsy apo’ Iehovà ho saliko ty vañoñe, fe aveve’e ty hadrao’ o lo-tserekeo.

4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.

Minday hararahañe ty satan-taña migebañe, fe mampañaleale ty fità’ i mavitrikey.

5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

Anake mahihitse ty manontoñe ami’ty asara, fe minday hasalarañe ty anake miroro am-pitatahañe.

6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

Fitahiañe ro añambone’ o vantañeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo.

7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

Mahahaha ty fitiahiañe o vantañeo, fe hihomake ty añara’ o lo-tserekeo.

8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

Mañaon-dily ty arofo’ o mahihitseo, fe hianto ty gege mitolom-bolañe.

9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

Midraidraitse am-panintsiñañe ty mpañavelo an-kavañonañe, fe ho fohiñe ty mitsontike an-dala mikelokeloke.

10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.

Mampioremeñe ty mañieke, vaho ho gorèñe ty gege mivolambolañe.

11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

Tsiritsiriohen-kaveloñe ty falie’ o vañoñeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo,

12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

Mitrobo fifandierañe ty falaiñañe, fe mandembeke ze atao fiolàñe ty fikokoañe.

13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

Tendrek’ am-pivimbi’ o mahilalao ty hihitse, fe mañeva ty lambosi’ i po-hilalay ty kobaiñe.

14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Mañaja hilala o mahihitseo, fe antitotse ty fiantoañe ty vava’ o dagolao.

15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

Kijoly maozatse ty varam-pañaleale; fampiantoañe o rarakeo ty hapoia’iareo.

16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

Havelo ty tambe’ o vantañeo, vaho fandilovañe ty karama’ o lo-tserekeo.

17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

Mañori-dàlan-kaveloñe ty mañaoñ’ anatse, fe mandridrike ty tsy mipaok’endake.

18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

Aman-tsoñy mandañitse ty mañetake falaiñañe, vaho gege ty mampiboele dramotse.

19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

Tsy po-tahiñe ty maro rehake, mahihitse ka ty maha-tam-pivimby.

20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

Volafoty hiringiri’e ty famele’ o vantañeo; fe tsy vente’e ty tro’ o lo-tserekeo.

21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

Mamahañe maro ty fivimbi’ o vantañeo, fe mampivetrake ty dagola te tsy aman-kilala.

22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.

Ty fitahia’ Iehovà ro mampañaleale, vaho tsy tovoña’e anahelo.

23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Fihisà’ ty seretse ty mikilily, fe hihitse ty ho amy t’indaty mahilala.

24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

Hifetsak’ amy lo-tserekey ty ihembaña’e, fe hatolotse amy vantañey ty fisalalà’e.

25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.

Ie misaok’ añe ty talio, tsy eo ka i lo-tserekey, fe mijadoñe nainai’e o vañoñeo.

26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Hoe kile amo fihitsikeo, naho hatoeñe amo fihainoo, ty tembo amo mpañirak’ azeo.

27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

Fañalavañe andro ty fañeveñañe am’ Iehovà, fe ho tomoreñe ty tao’o lo-tserekeo.

28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

Hafaleañe ty fisalala’o vantañeo, fe ho modo ty fitamà’ o lo-tserekeo.

29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.

Rova maozats’ amo mahitio ty làla’ Iehovà, f’ie firotsahañe amo mpanao ratio.

30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.

Le lia’e tsy hasiotse o vantañeo, fe tsy himoneña’ o tsereheñeo i taney.

31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.

Mamoa hihitse ty falie’ o vañoñeo, fe haitoañe ty lela mitera.

32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.

Apota’ ty fivimbi’ o mahitio ze mete akareñe, fe mengoke ty vava’ o lo-tserekeo.